
Lad det sige noget
fra hvad jeg allerede ved
sørger mig
og tvinger mig til romantik.
Gør hvad vinden bærer
fri til at drive,
kan huske sig selv
être lumière de fée.
krystal tårer
sindets gestikulationer
båret urimeligt
under tigerens øje.
Fra glemslens brønd
klatre i regnvejr
den melodiske akkord
fra traditionernes mumlen.
Fra plovens chok
mod den nedgravede sten
den hvide etiket er født
energiens stridighed.
Han synger solsorten
hvad syrinx tillader,
en lys gylden fjer
på tavshedens plade.
431








