I aften
før Hildegards sange
vagttårn plantet i det vilde græs
en knivspids salt i farten
mod skroget af visioner.
Vognen kører væk
på den stenede sti
perspektiv mission punkt.
Bare en udstrakt hånd
hvis fingre er tavse
når den er kølig
brudepiger blomsterkjoler
af indesluttet latter
foran den gamle mand med blæstens galocher.
441
L'Ouvert en soi en moi
l'Ouvert pour l'autre
l'Ouvert à l'autre.
Retournement des yeux
coquillés au reflet de la libre issue
par les yeux de l'animal.
Dès l'enfance
nous fûmes sur le parvis des apparences
le support des remontrances.
A écrire le plein et le délié
de pinacle en chaire sermonnante
à remonter la pente.
Et puis le jour fût pure essence
et les fleurs s'ouvrirent
appel tambourinant des ménestrels.
440
L’étrave des murailles
dans la douve profonde
inscrit la Certitude.
Ce qui paraît certain
c'est la Mort.
Le Nouveau est toujours incertain
un tout petit nouveau fait davantage que l'ancien
il est capable d'extraire.
439
As-tu vu le vent venir
et la fleur s'écarter ?
Si le vent recule
la fleur ne perçoit rien.
La fleur marche sur l'air,
non sur la terre,
la fleur marche sur le rien.
438
De monter vers l'aiguille
précède la descente en abîme
la collerette sage du barbu de l'oubli
courbure d'une main
mon âme fleurie
sur le rebord en fenêtre
signe d'élans
de pas dans la neige
à regarder se dépouiller
les branches de leur manchon de miel
chute lente mais néanmoins audible
menus sourires s'époussetant
le bras tendu vers l'horizon
qu'appelle le soir venu
le trait de lumière
annonçant sous la porte
le retour des oiseaux
vers leur niche nocturne.
437
Kom op af vandet
åbne op for nærværet
tænk hvorfor være der
forstå, hvad der sker
ikke forveksle følelsen og hvad der er
vie sit liv til at formulere højintensitetsformler.
ubrugelig tjener
gøre sin pligt
ved at fodre de små
beskytte sine babyer.
Livet beder om noget andet
livet kræver kærlighed
så jeg spiser kærlighed
og mit hjerte varmer
fordi kærlighed er mad
kærlighed er ånd.
Bliv Tjenerens Tjener
hav medlidenhed med Mesteren, som intet har forstået
kommer tiden til at overskride pligten
komme ud af moralen
ændre tingene fra top til bund
navn stolthed
navngiv den almægtige
være let meget let
foran den stigende brise.
Så,
komme fra det, der var
for at være igen
i det, der kommer
det gode i Åndens ting.
436
Ved mørkets frembrud Quand le vieil océan racle les galets. Ja jeg accepterer D'être de mots démuni Devant le vol ultime D'avant la raison. Stædig vandrer D'arbres et de pierres sèches constitué La mer devant soi Être vertical À l'appel du dernier regard. Ikke fuld Juste cette douleur à la hanche Stigmate du dernier combat. Jeg slutter mig til festens krummer Disposées tôt matin. 435
Over det spændte
montere den grønne grund.
Når bøjlen passerer
minderne kommer tilbage.
Strømmens plask
afspejler statslig rating.
I himlens blå
den øverste udskæring.
Den kølige morgenvind
bøj toppen af træerne.
To fingre hviler på koøjen
så den døde mor kan leve.
Flyets hæse brøl
hæve det mørke billede.
Lukkeren knirker
du bliver nødt til at rejse dig.
Illustrerende øjeblik, at prisoverrækkelsen
når skridtet er tungt at bestige scenen.
431
Det er saltet, der gør det
det er det der gør mig
det er mit til din.
Passer frikasséen af stære
til kvidren fra vores instinkter
en protest
og pffft !
uden forrang
råt kød
tag fat i værktøjets håndtag
at hamre jernet
i kyklopens øje.
Han er vred
at overtale sætter i brand
når den dårlige vind blæser.
433
Fra alle sider Montent des gouffres Les animaux tristes. uden for forsamlingen Point de joie Juste du papier froissé. I kærlighedens korridorer Ronfle l'assentiment Du jeu de perfusions. for meget vandring Nous élirons le plus charmant L'homme au polo blanc. Der er ingen mening tilbage Face aux tragédies Les circonstances provoquent les dérapages Que les vrilles de la vigne Encanaillent d'un sourire. blindpassagerer på prøve Les fleurs du printemps suffirent à nos désirs D'alignement du temps en syncope. 434