Roc oplyser bøgeskoven
så store nedskæringer
der glider tunger og smagsløg
med et skarpt kogger.
Vinden raser
på grund af dens flydeevne
sagittal tale
daggry dansere.
Elegant trilogi
druidernes ankomst
ved springvandsgangen
i kjoler af udsmykkede farver.
Der er ikke noget fast blik
på hardware raslen
poppel løv
end tavshedens.
blå hænder
mod dit hvide bryst
til de forfængelige tendenser til udjævningen
lover ikke godt
end sjæle og årstiders smidige røre
Marts i takt kammerat
af dette godmodige momentum
som vi vil parre.
841
Sæt dit præg på verden
forme skyerne om aftenen
med begge hænder af uddød parousia
lander i den truende storm.
Kommer på stien
vi har fået ro på dagdrømmene
at æde ufornuftens ild
bukke ryggen foran håbet.
Til hvem lavenes hvisken omfavner ?
Hvis liv for et stykke brød ?
Hvis er boardingens glitrende frost ?
det er tid til at tie stille på bjerget.
Exist er ikke længere passende
i disse tider med tør måne
tæt på faciliteter
at skyggernes snak skræmmer.
At lide af hovedet
knæ og nyrer
gøre dagen mere tilpas
ved tilbagekomsten af tidligere tiders bølger
i det melodiøse fremstød
hvisken af det azurblå
at betragte midten af himlen
som om han ville dukke op.
840
Ved ildstedet
den rødhårede bard
begyndte at synge
historien om stædige børn.
Ils étaient jeunes
et finirent ligotés et morts
par noyade sous le pont de Nantes
à leur arrivée dans la vie.
Siden, daggry er stået op mange gange
og vi blev smidt ud i den vide verden
at se dagens elskere, før de dræber hinanden
ved cutlasset siger jeg dig og uden at sænke øjnene.
Beliggende i murens revne
en hund gøede højlydt
og hans blodige mund
afslørede to fjendtlige kirtler.
glaseret visdom
trompetnæse
hygiejnemasken
gå ombord på korset og banneret.
Des bougies sur le rebord de la fenêtre
marquent le retour de l'esprit
passe-murailles des mots pour se dire.Nous ramassâmes les âmes
à pleines brassées
sans rebrousser chemin
en picorant les grains dorés
des poules d'alentourcaquetant de plaisir.
839
Den voldsomme torrentmed et raslende og kontinuerligt sporskjuler toppens ubevægelighedomgivet af tavse grantræer.Fra kanten af håndenhøjdedrag og daleindånd udånder spirende grøngennemsigtighedens granhjerte.Mellem ensianen og martagonliljen jordsvinet ryger med sine små råb bunken af friske urter.Pakkefødder og måltid antagetvi drysser med Loire-vine og gode ordrullekuglen af Drac-steneneunder petanquekuglernes chok.duglysperler tilbudt de ærlige bladeudfolder sit iriserende åndedrætaf en spirende nådestråle.I sin indviede mundfuldhedi krybben af krami bunden af sorte støbejernsgrydervæltede ind i vidundernes ildstedaf spejlets genierkransen af høje stemmerarbejde på lurpå Sans-souci etablissementet.838
Her og der ville du have set det smuk træilder manden i det musegrå fineri. Her og der som selvfølgelig en dag med grønne knopper de fandt paradis. Her og der Som om der aldrig er sket noget tog sig selv i retten på principperne. Her og der til gengæld for en gåtur sunnamit latter har afsløret, hvad der vil blive sagt. Skum af gode dage ved apostrofernes karneval de humpede på stien af duftende urter at skubbe offervognen foran sig konger og dronninger disse fifreliner med gaillarde sækkepiber når det var koldt udenfor at flække sten i Lacombes eng. 836
Mellem hund og ulvved diskret stearinlysGiv en håndmod dette tynde slør.Mellem hund og ulvi engles lysdet bevæger sig deroveri Naturkirken.Mellem hund og ulvuden at skulle tale medslikke sin tommelfingersom gulerod i maj.Mellem hund og ulvflugten er ikke uden skaderbare lidt balsampå hjertet i dets ar.I dette halvlyspå den svære tid kommergå op i bommerne og jeremiaderneforleden mine søde sidste nætterat rækkefølge de gode deleaf et levet livat pruste og svævepå skyernes tykke manke.836
Løs skændselen at gå til vandet værd klagen og det gode ord at blikket skærpes. At forlade er et mærkeligt minde på dette sted, hvor stormen bryder brysternes maver åbner sig under fjerordenens scimitar. Hold dig ikke tilbage længere på tårernes skråning med vilje at blive forurenet Jeg værner om abernes kraft. Tusind ord kan intet gøre til dette dinglende hoved under tikken frygt overdriver vores øjne uden at dommen er ærlig. Gå langs kysterne bringe brise til selvbestemmelse og når en flugt af havgæs passerer afgrundens stemme blæser døv stemme til ekstrem løgn tag fat i stjernen forrest i samtalerne af den evige elsker. 835
På tværs af Rhinen der er mit af dig den melodiske akkord vandring og sted. Over kantstenen Jeg bed ind i salamandernes hjerter som sprøde tyttebær opdagelser under asken. Til minde om at have været tvivlen er på vej af hans tidligere eskapader skæbnens skygge svæver. loppe i øret hagehår mundrette vidundere ikke havde taget et navn endnu. Lad os ikke bebrejde mere disse mænd med trætte yngellad os være ved vinduet for at samle pusten fra poulbots af en sød og sur lav udånder for at tage fejl som lyden af strøgne sko stikke øjet ud af røveren. 834
I udkanten af skoven der var almindelig affald fra aftenfestlighederne og vi ventede i tribunen lad det komme. Masser af fyrretræer filtrerede lyset på den allerede trådte sti og vi var i stilhed. Jeg trådte ud af køen Jeg gik ned af trapperne min torso dækket med en lys hud og underkroppen tynget af et bundt tøj. Arrangeres før samlingen til venstre for enheden Jeg løftede mine hænder foran mine strakte arme ved at danne ofringens bæger. Og jeg gik fremad hjertet af bånd stuvet åbent bryst ordsprog : " Det kom, Det er her ". Jeg tog et stykke tøj af og gentaget : " Det kom, Det er her, Hans " og menigheden gentog efter mig " Det kom, Det er her ". Og jeg gik langsomt sagde de hellige ord og klædte sig af da mine fødder sank i sandet Jeg bekræftede, hvad jeg var. " Det kom, Det er her " og luften var sød med en varm brise og kærtegn ved at være, hvor jeg er. Jeg blev tilsluttet og gruppens samtykke omsluttede mig og kvinden jeg trak fra sumpen fulgte mig i glæden ved den store Historie. Mellem mine fingre blev teksten slettet nogle tegn manglede at afsløre oprindelsens små frugter disse fyrrekogler åbnet af egernet. Jeg blev transporteret guidet og jeg gik nøgen så gruppen muterer med samme fremdrift i enhed med ham. Jeg befandt mig så i det store alrum og jeg rodede i garderoben med spejlet at tage de ældres vest og jeg var i træsko. Og luften var sød af pligten opfyldt luften var mit blod og mine ledsageres blod Lethe genopdagede mine læber smagte som hellige ord og vi havde fred i evighedens land. 833
Ils se perdaientpour mieux se retrouverles gamins de l'An Unles imprescriptibles. A demeurer sur leurs céansà l'orée de la pistela chasse était tristecomme matines en hiver. Et si l'accommodation des plus vivantsinversait la traditionils n'avaient peur de la diversitéqu'en scandalisant le tout venant. Renforçons le contesttelles touches d'instruments de musiqueéviscérant les fausses notesde la litanie mnésique. Cache ton cœursans le soutien médiatiquedes alliances furtivesoù dévoiler au vu et susde l'ombre du futurlente et lourde palpationl'ardente obligationde l'approche du mur. 832
