Uventet stop  
langs vejen    
med opretstående platantræer    
at sige jeg elsker dig    
så afsted igen foran livet.        
 
Kork besværgelse    
ledsager i stum    
pandepiper med raslende blade    
af denne sommernat    
med en drilsk lugt.        
 
På Saint-Pierre-broen    
ved daggry forfriskende    
sang på toppen af ​​deres stemmer    
stemme atleter    
med dissonante arpeggios.        
 
Gik op ad Quai des Augustins    
mandariner knust til fæstet    
sprøjter saften af ​​glade dage ud    
så så    
ved lyset fra gadelygterne.        
 
På Paris Avenue    
smil hagen op    
de skulle forældre    
forbi metroens indgang    
uden overdreven ros.        
 
lette sjæle    
livlig ved bredden af ​​Seinen    
pisket med et blidt blik    
passerende lys    
af en himmel med en gylden maske.        
 
Til tilgivelse af de mandlige vinstokke    
latter af glæde    
fyldte komme og gå    
døs    
af forældede blonder.        
 
tidens tegn    
til gæstemånen    
på gadens skinnende brosten    
klappede vairs hove    
fra den himmelske guldsmed.        
 
 
678
 

Ved vi det nogensinde    
hvad skal man gøre    
for at døren kan åbnes.        
 
skyer passerer    
i deres bomuldsvogne    
sådanne fredskys.          
 
Låst mission    
end kavalkaden    
i ruinerne af paladset    
at tjene dig    
fik mig i problemer        
at gribe stænglen af ​​aquileia    
under mesterens fipskæg    
uden trældom    
i omklædningsrummet af bitre rim    
og til præambel    
klagen over omvandrende sjæle    
foran karminkurven.     
 
Intermitterende revne    
i besværgelsernes væg    
vi kunne bringe tilbage til jorden    
modtagelsen af ​​passagen i himlen     
dette glemsomme vandur    
med poetisk udsmykning   
at slå det varme jern    
i Pierrefites smedje    
da tågen steg    
nær fuglens næse   
efterlader vision af vores forfædre         
trimmede påskeliljer og narcisser.        
 
 
677

Stormen buldrede   
ved sin lynende fødsel    
i bunden af ​​gangen    
til lyden af ​​barndommens mirlitons.        
 
Mor stønnede   
Far vaklede her og der    
og stuens iturevne papir    
givet følelsen i øjeblikket.        
 
Der var blod    
i Westminster loungen    
ved en linje af månen    
døren var i brand.        
 
De guddommelige kvinder    
skjulte mere end én skat    
på det røde frugtfad    
indtages med forsigtighed.        
 
Blev sat på markedet    
vores evige søgen    
de gui suspenderet   
med bedsteforældrelys.        
 
Stig op fra dybet
pynt og pragt
i dalenes hulning
den milde vind blæser.
 
Cremet tæt på    
denne glæde ved at præstere    
transit til skade for sig selv    
ligesom loven rækkefølgen.        
 
Skygger under øjnene    
fornuftens luffer    
træskoene bragt tilbage fra Saint-Flour    
organiserede oprøret.        
 
Beslaglagt, fuld fod    
Jeg vidste, at jeg var nødt til at gå    
Den rigtige måde    
spist væk af kedsomhed.        
 
Grene spredt ud fra møllen        
bakken blev besteget    
ved at drysse melet    
Grandchat foran os.    
 
Smukke sjæle passerede    
jagter deres refleksioner    
landets mænd og kvinder       
mod de Udvalgtes korridor.        
 
Alene på skråningen    
at betragte himlen       
stjernerne græd     
foran de bitre afgrunde.        
 
Bet og rabat    
af denne voldsomme indsats     
violinerne fordoblet med strejker     
under det pludselige regnskyl.        
 
Lad os ikke lyve længere    
tænke på havets værdier    
de kommende dage    
og vals om natten.        
 
jeg glemmer dig ikke    
kun i slutningen af ​​ord    
nogle gange takket være et eller andet instinkt    
lad os knipse med fingrene un veni vini vici.        
 
Overspringet beslag
de justerede ædelstenene
på kontrapunktet
følelsernes saks lige ved hånden.
 
Oktav vingesus    
melde frosten ud    
varmelegeme på    
smuk og ædel mundskænk.        
 
Dusin estimerede follikler    
det var gode år    
dig og mig i helbredelse at være    
under Bonnieux cedertræer.        
 
Nyhedspunkt    
uden opkaldet og dets ekkoer    
med farvet glas    
af disse timer med kort halm.        
 
Fra et stykke brød     
musegrå gær    
le pain fût étiré    
et le couvert mis.        
 
Ne redoutons pas le retour    
des choses tièdes    
soyons le cerveau des pensées en fièvre
aux vieilles masures accoutumé.    
        
Les planches disjointes    
noircies par le feu de bois    
en l'âtre disposé à céans    
les chaises paillées par devant.        
 
De retour des champs    
à ribauder et chanter    
puissions riveter ferme le casque des soldats     
à même la tranchée.            
 
Ombres chinoises aux baguettes fines    
sur le castelet de papier crépon    
danse le charivari    
du souci de paraître.        
 
Si ce n'est d'être    
main courante cherchant la chair    
par temps de dépouillement     
acceptons la lettre et l'esprit.        
 
Sûr de soi, ému
un doigt devant les lèvres
l'ombre se dressa    
dans le vol du faucon.        
 
S'époussetait    
le valeureux chevalier    
herregårde og lejemål så langt øjet rækker    
lige som en bølle.                
 
De passede sammen
frygt og dens smerte
i hjulets eger
som asfalten bølger.
 
Gåsemor    
udrulning af den sidste fældning    
dieslange    
kom solpilen.        
 
Dekoreret og beklædt med perler     
vand og sol blandet    
ordsproget slap væk    
gennem lydhullerne i vores mærkelige rim.        
 
Det bedste er endnu ikke kommet    
fra en bølge til en anden    
strække højderyggen mosbevokset    
mod det grænseløse daggry.        
 
 
676

Øjet tilbød det, der er    
uden at vente    
ce qui est là et pénètre le photographe    
det ånder    
ça laisse place au venu venant du sens    
dont nous ne sommes pas le sens    
men så klar mellem tommel- og pegefinger    
lad det passere    
på trods af forklaringen    
au bonheur d'être là.        

ord sat    
dristige ord    
mimosa ord    
at vinden skræmmer    
à ne point douter    
at de er kærtegn ved at være    
au défilé des circonstances    
på kanten af ​​sjælen    
som vandet funkler    
det fraîche et tendre lumière.   

( Photo de Chrystel Eugénie Colomb )     
 
 
675
 

Mine lysets børn     
ved dårligt helbred    
over ord og ting    
åbne smagsløgene    
metamorfose    
den kommende dag.        
 
Nøgne og ikke desto mindre forlygter    
ved oprindelsens bid    
dans under løvet    
på kanten af ​​håb    
denne lugt af smil    
uden at buret går i indgreb.        
 
Hvis bleg    
til fremtiden    
lad os gå i sneen    
uden blod, der holder os tilbage    
på niveau med vores beskårede sjæle    
lirefuglens skrig.        
 
Muse uden næseparti    
træsko bogeyman    
med sort pen    
under forpligtigelsernes banner    
heksebevægelsen    
brygge himmel og jord.        
 
 
674
 

Elg hvirvler    
uanset hvad    
dørene til at passere.        
 
Åkander på kanten    
møl af blonder    
ved gadelygten arrangeret.    
 
armene løftet    
udfoldede ben    
guds finger ved ærkeenglenes jubilæum.       
 
Sød ankomst    
forledens sne    
hvad sang jeg.        
 
stolt skinne    
uden fortrydelse    
med svage muskler.        
 
Cockle landingsnet    
tang mesh    
og måneøjne.        
 
Blødt hop    
stående kø    
i nattens kulde.        
 
Wiens rustikke orkester    
med sprudlende kobberrør    
med kraftig hvidløgssmag    
røre ved smagsløget    
og uanset beklagelser    
videregive ulvens bid    
der glæder øjet    
bøjet albue    
under halsen på de rådvilde    
friktion og bid    
febrilske hænder    
måling af årsag    
ved kast af folien    
at julerabatter    
af forsynsgodset    
år belønnet    
celles de belle parure    
mine søstre bøjede sig over prosa     
i tankebalance     
fordøjet digital kurve     
og lilla ved dens vedhæng    
at kulden vurderer    
stemplet billet   
passerer metroen    
station Bir-Hakeim.        
 
673

Vi faldt forfra  
af lyd og raseri indvilligede    
stormen ramte kysten    
og skudhuller    
fyldte skyen    
de glemtes blod.        
 
Bedstemor rejste sig op    
foran Laroussière    
hans indsunkne øjne kendte spørgsmålet    
og hendes skælvende hænder     
kærtegnede lænkerne passerede    
det var godt at være udenfor.        
 
Mine børn    
min kone    
mine rosetter af papmaché    
danne en guirlande på heden    
sans cette pluie d'automne    
demain il faudra rentrer.        
 
Et n'y peuvent que s'agenouiller    
devant l'homme blessé    
ses armes à terre    
le cerf en ses bois de seigneur    
à contempler la lutte     
où filtrer l'ombre et la lumière ne mène à rien.        
 
N'y pensez plus    
soyez les atomes errants du proventiel    
soyez le matin des commencements    
soyez le couronnement visible    
soyez la mèche et la poudre    
de l'arquebuse du retournement.        
 
Et s'il parvient    
en bas de page    
à lever les chevaux de la plaine    
organisez-vous en cohortes    
vous les moineaux épistolaires de l'inhabitude    
en quête du silence éternel.        
 
 
672
 

L'aurore ce matin    
tel estran en mantille    
attend le baiser du soleil    
conque marine    
d'humeur sourde sollicitée    
aux lèvres    
mellem tommel- og pegefinger    
que le Grand Chat grignote.        
 
Envol lent du linceul    
aux miettes de la nuit    
succèdent le desiderata de l'oubli    
sans que grogne le loup    
attendu tôt    
en marge d'une équipée    
qui l'amena sans coups férir    
aux marches du palais.       
 
A n'en point douter    
syllabaire médiéval des tendres heures     
les feuilles terminales de l'amandier    
graphent le ciel    
d'une offrande insigne    
masque aux oreilles attelé    
d'un saut du cœur    
en catalepsie douce.        
 
De frais nuages enjambent le portail    
de couiner davantage    
entre les dents de sang et d'ombre    
au casse-noisettes d'un lever de couleurs    
griffe griffe la peau du tambour    
cerne les yeux de la déesse    
et me plie en quatre    
aux quatre saisons de la raison.        
 
Calme retour    
des nuées    
aux joues assagies    
la truelle étire sa matière grise    
balustrade déployée    
de la droite vers la gauche    
faisant pastel 
med et knust halmsmil.        
 
Rebound strækmærker    
dragen vågner    
og tilbyde deres talenter    
af en trompettale   
sulten blå og rød    
i kølvandet på den sorte fugl
lukke det opvendte maveforbud    
uden at blive stødt af afhængigheden.        
 
Ærede solopgang    
elegant udfoldelse    
mod en lys dag    
en flugt af stære forlader byen    
til arpeggioerne af en slurk hvid kobber    
mælken vander øjnene, der åbner sig    
dagen ånder    
og det er fint.        
 
 
672

alfons på nettet    
tørrede loquats    
Jeg anklager slaget og skålen    
indgange    
forlade indgangen    
uden pubertetsrygtet    
ikke travlt med sine kødædende tilbud    
forsiden af ​​drømmen.        
 
Åh min mor gås    
ô måneds fortøjninger    
opdrage dem alle    
og det bliver i morgen    
que nous converserons de la loi de la foi    
sans rime sans crainte    
sous la tonnelle     
d'une douce après-midi d'été.        
 
D'avoir été    
et que ne chasse le mot    
la clique sale et bougre    
des groupies saltimbanques    
de ces admirables admirateurs    
qu'à toute heure nous entraîne    
le fil d’Ariane    
d'un nutriment de mante religieuse.           
 
Il n'est d'avenir qui demeure    
greffe des propos diserts     
dans la vasque des claudicantes vicissitudes    
la carène vengeresse    
d'égrainer le chapelet des douleurs    
mène en souvenance amère    
aux îles marmoréennes de notre sainte mère    
havre mystérieux pénétré à la godille.        
 
671