kom dagen
så nat så dag så nat
åndløst hul af kærlighed og svimmelhed
keglerne og stængerne i Vision
i den melodiøse velkomst
af det, der vander os
Cyclopede og kompagni
i takt med livet.      
 
For et ord for en helhed
døden blev tilladt
som fælles valuta
selv sluttet sig til månen
under røgfanen
der spyttede ud i tørre ryk
stålindustriens ballademagere
med luft selvfølgelig.      
 
Les cloques et claques   
des sabots de bois bouchonnés de paille   
arguaient de la neige à déblayer   
aux portes de l'étable   
pour que passage des bovins   
puisse se faire au cas où   
le tombereau sortirait   
chargé d'effluves nocturnes.      
 
Der måtte vise sig i Væsen
og hofbouillon i ildstedet
når de er på gulvet med usammenhængende lameller
faderen står stille
cigaretten ved læbehjørnet
forårsagede engles passage
lovende stilhed
til urets slag.      
 
Victor s'appelait Jean-Baptiste   
du côté de Verdun   
il s'était couché dans la boue   
le visage maculé les yeux grands ouverts   
sous le ciel bas et lourd   
ponctué par la mitraille   
œuvrant à qui mieux mieux   
dans les boyaux de la tranchée.      
 
Den femtende i den femtende
der er blomster
at en De Profundis i øvrigt
kunne ikke sige det samme
vinden blæser under loftsdøren
sådan en fajance fugl, der kvidrer vanvittigt
i disse elendighedstider
i disse tider med tilbagevenden til krigen.      
 
 
1053

Amants de profil    
de subtile manière enlacés    
vous fûtes branches à fleurs de printemps   
à fleurs de mots   
signant d'une geste grave   
le bleu d'un ciel délavé   
que les ruminants    
marmonnent avec détachement.      
 
Sonnailles des moutons   
à même la draille paresseuse   
pierres de granit traçant limites   
entre le tissus des chemins empruntés   
et la terre des narcisses   
aux élans aromatiques   
couronnés par le chant de l'alouette   
fleurant bon le regard du pâtre.      
 
Histoire recommencée depuis des lustres   
que la mémoire enserre   
d'une tresse de cardabelles   
aux cintres de l'horizon    
considérant le sifflement de l'air   
contre les déchirures de la falaise   
comme registre récipiendaire   
des âmes de passage en terre.       
 
Cil à cil   
la paupière s'ouvrit   
grave et mélancolique   
sous les doigts de l'aube   
prompte à décoller le millepatte léger   
de sa dalle d'origine   
derniers émois d'une énergie   
convoquant trésors de pacotille.      
 

1052

Il était derrière moi   
l'homme de Vitruve   
qui m'accompagne   
à me porter la rose   
la rose si précieuse   
du temps retrouvé.      
 
For lidt gik jeg for at være med
min søster sygdommen
blander sig i baggrunden
måde at komme i kontakt på
med forholdet
og mærkelig ting at finde mig der.      
 
Der er ikke mere Master
på vej til opmærksomhed
hvor nærværende til hvad der er
foråret udspringer fra bjerget
omkranset af glans
mineral fra de evige quests.      
 
At betragte stjernehimlen
som et væsen, der er mig
Jeg lytter og følger med
af denne uskyldige anderledeshed
min barndoms skolegårde
inden for hørevidde af den klare verden.        
 
Og jeg er vand
i hemmeligheden af ​​funklende bobler
sitrende kærtegn
udfører på kornet sten
sætning og ord
som en forlængelse af den ledende bank.      
 
Og jeg er ild
Jeg tænder og forsvinder
i gnistbunken
hvor alt er kendt
af den ubarmhjertige glød
i oprindelsens tomrum.      
 
Levé de bonne heure   
par vent frisé des premiers chants d'oiseaux   
j'ai partagé les gains de la nuit   
dans l'ombre de la liberté   
pour me fondre en Visage   
et atteindre gratitude.      
 
Eviter cette présence à Soi   
et c'est la Réalité qui se donne   
pour constellation des sens   
faire lien avec l'Incréé   
au Souffle d'une Conscience consciente d'elle-même 
propice au Rien des choses Venues.      
 
 
1051

Dværg og skrøbelig
så snart han kom til verden
hun havde ingen øjne
kun for himlen.      
 
Hurtigt bortskaffet
ved bryllupsporten
hun kom tilbage på arbejde
slår flisen med fingrene.      
 
Ranglen fik pilgrimmene til at vende om
som sne om foråret
blonden fløj
sådanne tiders klokker.      
 
Selv overrumplet
hun dansede lidenskabens tegn
gør grebet om grenene til sit eget
som morgenen tydeligt opdagede.      
 
Pladsen ovenfor
sendte knivene tilbage
smidt i farten
mod glemslens grå vægge.      
 
Pladsen nedenfor
af mørke prydet
åbnet bredt
hans forgrenede arme.      
 
Elvernes folk
klikkede på knappen "fin"   
for dirrende vinger
følg variationerne af det virkelige.      
 
Gratis og søvnløs
kampens og fødslens moder
fremkaldte gentagelsens miasma
i en ny dags kredsløb.      
 
Hasta luego
ampelopsis mellem tænderne
spred parfume og hår på elskede fødder
var sindets ultimative tyveri.      
 
 
1050

forpligter mig og tvinger mig
denne kraft fra oven
at dække med sine præstationer
kulminationen på her og nu.      
 
Bring mig ned på jorden
solidariteter og arpeggios
tidligere tiders musik
det med at ryge maver.      
 
For mere generøsitet
fik på min 31   
Jeg frygter konflikt
selve essensen af ​​samfundet.      
 
Mellem orden og bevægelse
i top alle
Jeg konkurrerede i analyser
uden at falde i mareridtet.      
 
Skinnerne er gået sammen
til skæbnens hvide form
passerer gennem Lorraine
uden træsko eller dondaine.      
 
Marche à l'ombre des peupliers bruissants   
calme l'émoi des choses pures   
pour sagesse des contes d'autrefois   
évoquer déchirures à colmater.      
 
Ploie et me désire   
rose sans pourquoi   
à même la vie éternelle   
parsemer d'étoiles le ciel de notre ignorance.      
 
( Peinture de Frédérique Lemarchand )
 

1049

La poésie claque les é et les i   
sur le présent   
à pleines dents de ce qui est   
à portée de sens   
à portée de fusil   
tirée en rafales    
sur les cibles de l'imaginaire.      
 
Digteren roder
øjeblikkets leprechaun
på sort jord
ildelugtende erhverv
af angribere, der senere
bragte sandyachten
på landingsstrandene.      
 
Le poète ne rêve plus au grand soir   
il enquille les étoiles   
à la lueur de l'aube   
pour battre campagne   
avec les problèmes du jour   
la douleur des disparitions   
et faire chansons du mal-aimé.      
 
Nogle gange lægger digteren sine udskejelser væk
at vænne sig til tanken om, at der ikke er noget at gøre
at vi ikke bestiller fra naturen
kun ved at adlyde ham
og det for at bryde alt
horn og trompeter er bedre
end lammenes stilhed.      
 
Brave poète   
plein d'assurance d'être par ailleurs   
aigle maraudant en montagne   
fouilleur de la vie   
fomenteur de querelles entre le vent et l'âme   
abandonneur des tourniquets de l'instinct   
pour devenir passant discret du sans-souci.      
 
 
1048

redwood æble
foran vuggestuen
vi drak te
i bunden af ​​trappen.     
 
Phil og Mich
alle haloeret af bifurkationen
foran månen
egetræet havde sine druider.      
 
Quant à la haie du jardin   
se sont pressés les impétrants    
devant les verdures arborescentes   
des tableaux de Michel.      
 
De tændte kandelabre
i en himmel fuld af magi
en lugt af brændt kød
til den uhørlige besked.      
 
Et rigtigt landskab
for resten af ​​vores øjne
med Guds eller menneskers latter
i et ligklæde syet i begge ender.      
 

1047

Formelt krøllet sammen
i midtergangen
for en enkeltbillet
ingen særlig opgave.   
 
Il relevait de la parodie   
en mettant bas l'enfant lion   
moment carnassier   
de l'instinct en reproduction.      
 
Han gik væk
HAM den lille fyr
med sine gummihjul
på bølgens gabende sår.      
 
Ikke mere lille fyr
livet greb ham
og hans minde
genopbygger fortidens orden.      
 
En krop med sit køn
og voila
for en omvej ved pariserhjulet
af et eventyr uden metafor.      
 
Punkt om moralske krav
inden for rækkevidde af en køkkenkniv
han skar chancen
som fødte ham.      
 
Det hele er historie
fra skrivning til hukommelse
digterens langsomme skridt
finde de intime følelser.      
 
Fra den ene skam til den anden
det mest skræmmende er at tro på sig selv alene
når du ikke går lodret
og at vi tror, ​​vi lever af billeder.       
 
Det første chok gik over
hvorfor spurgte du ikke
rimelig form
ikke at have været der.      
 
Ryd overløbet
luk skurdøren
finde sin plads
denne frygt for ikke længere formår at skrive.      
 
Hvad hvis sjælen mødte kroppen
vil det stadig være baldakinen
fra timebogen
sovende tanker.      
 
Il faut de l'ordre   
et du désordre   
pour faire politique de contestation 
de ce qui est.      
 
At være, Jeg kan ikke gøre det bedre
for at være fair, det
i accept af mit komme til verden
mens jeg bliver ved med at have en sol i maven.     
 
Gemme
krydse generationerne
Dør form
uden et spor af ånde.      
 
Er, at jeg skulle være bestemt
at gå hele vejen
drevet af lyst
at sige bestemte ting.      
 
Det pludselige brud med verden
giver mulighed for sofistikering
disciplineret momentum
til en orfisk mission.       
 
Jeg tror på tilfældigheder
men til hvad vi gør med det
så resten kommer
i øvrigt.      
 
Ordene alene
kan overbevise hukommelsen
at være skandalen
at få tingene gjort.      
 
Fremtrædende elementer
vinke for frihed
at afskære menneskeheden
efter så mange års flugt.      
 
Vivre   
c'est mourir un peu   
quand les mots retrouvent   
la reconstruction vécue du passé.      
 
Jeg giver efter
hvem kan fortælle mig
at han kommer langvejs fra
tale forbudte ord.      
 
 
1046
 

Nattens verden
ved tikken af ​​uret
dræner hjertet
tinnitus
indledning af tvivl og smerter
af den stakkels plovmand
i et væld af sammenhænge
at strippe lyden nedefra
for at tegne lyden ovenfor.      
 
Af denne optagne verden
på minimalkunstens Guinness
forbliver åben
tilstedeværelsen af ​​drømme
forvrænget af skravlen
i sindets brune jakker
pakket ind i tilfredsstillelser
af uddelingen af ​​præmier
på Johannes Døberens tid.      
 
Der var
det vigende hav
på sandet
det klippedes hårfletninger
hestemanke
forsvandt i flodbølgen
i kontakt med luft og ætersugere
samlet halvt mystik
en halv mørk perle af faldgruberne.         
 
På stigningen pegede rosen
med en lugt af grønne alger
sprogeffekt
holder sin fulde mund frem
metanbobler
i niveau med badekabinerne
drev derefter i horisonten
windsurferens grædende ulv
foran den sublime bølge.      
 
svarede ham
sikkerhedsfløjter
formodede historier af Relève
foreviger ved byens porte
frygt for angribere
klik på deres jernstøvler
de fugtige brosten i de mørke gyder
med pestilentielle lugte
at skære halsen over på de maskeløse.      
 
Ikke langt derfra
under fornuftens forgyldning
bytte for utålmodigheden ved at vente
Lille Pierre så på   
lysets sidste hjertebanken
sen vagtkammerat
brugt på at vride halsen på glemslens sindssyge
hyldest til den, der i bunden af ​​calle
elskede den lille sten hvid med hvid.      
 
 
1045

Jeg gabede
uden at give mig et pænt kys
det
i dette øjeblik efter indsatsen
at være i ingenting
mellem himmel og jord
at overveje det derimellem
mellem før og efter
denne fulde tilgængelighed til Self
Ved at blive lavet
men ikke endnu
i tomhedens hul
ånde følsomt
overfor det ukendte, til de navnløse, til det urepræsenterbare
vendt mod lyddæmperen, i skyggen, à la claire lumière   
cette approche de ce qui fait tourner le moteur   
au Don de la Vie   
entrer en Relation avec la Réalité   
cette Présence de l'entièreté   
de la montagne au coucher du soleil   
tout autant que celle du Visage de l'Autre   
non réductible à soi   
mais qui me projette dans l'Ailleurs   
dans cette Présence qui m'accompagne.      
 

1044