til ombre, i hedebølge åben for opløftende tanker åbne op for nyhedens feber åbne op for flokkens klokker åbne op til søndagsmåltidet åbne op for familiefotografering åbne den knirkende låge åben for kattens miaver.
til ombre i hedebølge, vide, hvordan man modnes uden at visne vide, hvordan man modtager det ord, der kommer at vide, hvordan man giver en stemme til den, der er der ved, hvordan man fylder øjnene med lys ved hvordan man smiler til hvem der smiler ved, hvordan man næsten smiler til den, der ikke smiler vide, hvordan man holder det dyrebare mod sit hjerte af mødet.
til ombre, i hedebølge, fylde de levendes børstning med velvilje fyld øjeblikkets træthed med en siesta fylde med opmærksomhed barnets ankomst fyld konfliktstormen med honning fyld med vilje døren, der åbnes sødt fylde den skarlagenrøde risikovillighed fyld ubehaget med en let brise.
til ombrei hedebølge, tak venskab vandglas tak fordi du blev hørt tak for æblet, der knaser under tanden at takke for at skulle klatre den daglige tak den tidlige morgen, der bringer os ud af mørket takke markinsekternes sang tak for tiden der går.
til ombre i hedebølge, bringe barnet til at skrive sin fremtid bringe moderen til sin egen årvågenhed bringe faderen til skibets stævn bring den gamle mand til lugten af afklippet hø få himlen til at åbne sig mellem væg og løv bringe en festlig luft til den hårde sten bringe liv i fællesskab.
Vitupererende skinne af din stemme vores kærligheds stjerne græde af glæde op ad bakke svag hældning af vores flugt.
Skræmt med så meget ømhed soldaten vendte sin pistol under den dirrende birk af efteråret antagelse af bolden uden at månen går ud. Gå gå på kanten af klippen nøjes med lidt Luk dine øjne sprayen så lav i horisonten af en ultimativ følelse.
Ring til perlen fortæl ham, at jeg dør mellem klokkeblomster og blåbær under stjernehimmelen med en fantastisk hvælving at stormen ville have genopfrisket af sin klaprende vogn.
Barfodet på heden holde godt i hånden musetten på skulderen hat, der dækker ørerne bag køerne gå til hytten hunden på sporet gør hvad han ville fra muldvarpebakke til muldvarpebakke så hæver dens jordnære næseparti søgende øjne mod endeløs ventetid. Med omvendt pande komme sig efter Orions afgang til dagens glæder indånder morgenluften gå duft til det pigmenterede duggræs opbevare to eller tre genstande sprøjt vand i ansigtet velkommen tanken. Og så meningen til meningens delirium i tilbagegang at sige noget det værd hvem får at vide betydning i den antagne retning sans ud af sansning af væsentlig betydning undskyldning og lyst. Til luftboble eksploderede i det fri snap regnbuen mod den hvide skærm i et mørkt rum ud af mystik at nøje vurdere nøjagtigheden af en lyd på det hellige alter dæmpede hvisken ind ad den ceremonielle dør. Klædt i hvidt ved lysstrålen, der dukkede op være skridtet på basaltpladen skridt uden hastværk end højden af en sang transport til skyernes vejkryds. Joie, mærkes i hjertet, kontakt med virkeligheden. 354
du kommer til mig tard le soir ô lune inassouvie land kvinde ukrudtets barn kendt gammel mand dans le miroir sous la luciole des souvenirs. kig op proche de la torche ved forventningernes tempel. Sois Sainte Femme arc-en-ciel des désirs.
Sois l'enfant sidder på kanten af brønden. Sois le vieillard oublieux til forgæves tanker.
Sois la mèche der tænder ilden for at være sig selv.
Sois l'oreiller aux mille grains de riz tager godt imod det, der kommer i klog glæde une pincée de sel sur les lèvres arme udstrakte i omfavnelse flimrende lys du jour à venir.
