sovende Messalina inden for symfonierne efeumusen pyntet med make-up udstråler kedsomhedens grå ansigt. Til lyden af bækkener og olifanter rytteren fra Trencavel lyse op med et brændende sværd flokken, der fortærer ham. Her ingen lanterne punkt af carabistouilles efter lidenskab bare et eller andet indledende orakel. Bliv den lille mand udsat for hård hud elsket af guderne med enorm ømhed bestemt til at flyve. Lille mand lille kvinde dreje uret dingler deres sandheder social og planetarisk i skyggen af et eksilliv. I dette uløselige net blå mærker kommer til termin intet at sige bortset fra stilheden. ( Keramik af Martine Cuenat )504
I udkanten af skoven livet det hjælpende liv livet som et tilbud livet fyldt med venskaber det liv, der væver sig, og at intet stopper En firkant af grønt hvor man skal træde sådan en skrøbelig fordybning end selve udseendet tegne fremtidens kurver En vandpyt At have gået foran hen mod natten udløse håbet af hans bekvemmelighed Der er en fure af lys tilbage hvor et hul kor uden at gå tilbage uden stridigheder et ømhedshorn i hjertet.
Hunden løb sur le chemin des bergèresentre les fougères accoutumées. Navré de devoir frappersådan en smuk mand ved halspulsåren. mor foran var flyttet væk en simulation d'être pressée de rentrer.Regnen svie og prikkede ansigtet une brume nous recouvrait. Tidevandet var stigende vi kunne høre brændingen frapper les dalles de granite. Molen var øde en sømand i sin lille båd skullede fast du vil se en afgift ancré entre les jetées du port. ( maleri af GJCG )502
