Essence magique errance

Essence
magique errance
 
à quand le carrefour
du feu ardent
 
tu mets tes chausses
et rentre la chemise
 
sans le dire
une douleur vive au ventre
 
tu recherches l'ombre
toi le soleil en quenouille
 
et pose la main
sur la poutre maîtresse
 
sans que les cieux pâtissent
pommettes rougies
 
passent par la fenêtre
les retenues désuètes
 
un feston de lumière
au carême d'être
 
tu prends la vague
de plein fouet
 
ne recule devant rien
la gorge nue
 
figure toi que je t'aime
et fais bonne figure
 
assis sur le siège haut
le tilleul bruissant d'abeilles
 
le chien court sous la tonnelle
et lève la poussière 
 
accueille
et tais-toi
 
brûle d'une allumette
la luette de l'esprit
 
pour un sourire 
aux lèvres humides
 
à l'éveil des âmes libres
la pensée est sereine
 
pétris tes souvenirs
par une déglutition active
 
demeure le goût du sang 
aux mains tremblantes
 
ved daggry
tu verras l'ouverture
 
de la dure mère
replète en ses ondulations
 
au creux de ton épaule
lâcher prise
 
à la fibre secrète
le pansement discret
 
un bouton 
juste un petit bouton jaune
 
pour désarçonner 
ton corps sage
 
aux mille pertuis
être de garde et d'estoc
 
toi le millénaire
des prairies de montagne
 
sois la digitale bleue
du signe mystérieux
 
verbe incarné
que le doute anticipe
 
mit liv
mon immense vie
 
à l'angélus vermeil
d'une coupe profonde
 
vent 
ô grand vent
 
souffle sans fatigue
les girouettes crient
 
 
 
613

Den søde fugl

Ved sindets barrierer    
der er den søde fugl    
gå og trække vejret i hans nærvær.        
 
Kæden er ru    
som en jordsvulst    
se soulevant de l'océan.      
 
Uden angst    
ouvert sur l'infini    
ud over benægtelsens mure.        
 
Engenes fineri    
est lustrée de fleurs jaunes    
pigmenter d'amour.        
 
Og når vi vender om    
sur soi et que l'on touche    
den søde fugl, altid.        
 
dage som denne    
à la volée    
dybt i vores historier.        
 
 
 
612
 

tålmodighed er smukt


tålmodighed er smukt    
aftenen    
som tre græsstrå    
ved vejkanten.        
 
Tålmodighed finder ingen plads    
i lommen tager hun tilflugt    
uden et skrig    
sous le sourcil d'un sourire.      
 
Hun rider    
af så mange år    
hun krydser kilderne    
informe en bout de nuit    
lys mellem himmel og jord    
til tavshed    
les mouvements de l'être.        
 
Med et subtilt åndedrag    
let brise    
hun er ånden og kroppen    
vasket og renset    
klar til at brænde uden at blive fortæret    
sur terre et dans le multivers    
ved kærlighedens porte.        
 
 
611
 

Fra sort til hvid

Fra hvid til sort 
på den lokale cafe    
matricaria punkt    
Perikon    
på gulvet   
en nedslidt kvinde    
på hans ansigt   
mod disken    
stablede stole    
blegt lys    
vi tager fejl    
vores nætters klovne    
mod dårligt vejr   
under det grå tæppe    
udvekslede kærligheder    
snigende    
stropper, der binder kroppen    
på den ujævne vogn    
dimensionerede instinkter.        
 
Fra sort til hvid    
på fødder    
pjusket hår    
strøg den bar skulder    
langsomt udviklende skyer    
vi går langs floden    
ubevægelig ørred    
ved lærkens sparegris    
tåget telt nøgle    
mod den syngende eg    
vind af vores møde    
i skrøbelig flor    
bue og violin    
tvungen march    
til vores bevidsthed    
i rehabilitering af vores forfædre    
vågen healing    
indbydende ildstedslys     
som et skilt af vores evige barndom.        
 
 
609

Ved St. Johns skær

Til lyden af ​​fife    
rotter samles    
ved havet    
langs de barske klipper  
svøb for kulminationen    
samfundsfart.        
 
Undskyld at være fra bunken    
nogle    
lille lang hvid sort    
forlod den straffende udvandring    
for på vejen til bjergene    
slutte sig til barndommens klariner.        
 
knipse med fingrene    
rejsearrangørerne    
uden at vi adlyder    
vi    
den ægtefælleløse    
kærlighedens hjerter.        
 
På Felibrige lyden af ​​løfter    
i fremtiden klagesangen    
blive bryllupsmarchen    
mod yderligere erobringer    
den smukke lift    
Sankt Johannes skiver.        
 
 
 
608

synge romantikken

En cru
lavede mad
planetens dingoer river hinanden fra hinanden
i denne march mod ødelæggelse
au solhverv musical
til børnenes score.
 
synge romantikken
i denne plejende natur
fylder os med glæde
Til livet, til døden
jorden ryster
og Didines violin ruller os ind.
 
Del kagen
ins og outs
af søgen efter mening
mellem besiddelse
og kaos
vi går ind i mærkelige tider.
 
Wyvernen kan boltre sig i sin dam
bomber ødelægger arv
børn, der leger i murbrokkerne
ansigterne byder sig til den ultimative sol
profeterne stiger op til prædikestolen
ordren vil være træt af at lade som om.
 
 
 
607

fredens ed

De flygtede    
mellem kedelblokkene    
tager det derhen    
ånderne    
som langsomt forsøgte at samle sig    
byens dufte    
samlet i blæsevejr    
langs kanalens bred.       
 
Der er intet udseende    
båret hen til vinduet    
end de mørke aspekter    
af vores forglasset aftryk.        
 
Forbi den korte fluens    
mennesker travlt med fornøjelse    
de begav sig ud på stien    
til    
krydsede broen    
trodse stormen    
hemmelige aftaler lukkede hurtigt    
uden efterfølgende bilag    
disse skyggeoprørere    
mindre tilbøjelige til at forme jorden    
kun at bære fredseden højt.        
 
 
606