Kategoriarkiv: År 2020

Coquinage

Perché sur un roseau   
c'est un bel oiseau   
à pied ou en voiture   
qui fait turelure   
jusque dans la plainte      
avec vigilance et sans crainte   
à guetter l'aigle noir   
sans toutefois y croire   
ne serait-ce qu'une fois   
dans la ville de Foix   
où parmi les étoiles   
qui décorent la toile   
comme en Ukraine   
au milieu des graines   
ou ailleurs   
à toute heure   
prendre le canon   
pour la raison   
tout un art
le Cæsar
en clamant "Frihed"   
par ces beaux jours d'été   
aux nuits longues longues   
dans le hennissement des hongres   
à rentrer dans la danse ronde   
de l'étang de la Bonde   
sous les tamaris   
dans la friture des rires   
pour prendre foi   
et comme ceux d'un Roi   
ouvrir les bras   
larges comme des draps   
gardant poignée d'étamines   
rouges du sang de Carmine   
à l'heure de vérité   
pommelées dans la nuée   
quand l'horizon sur le tard   
d'un accord de guitare   
se replie tel parapluie   
sans bruit   
toi et moi   
dans le froid   
pour sauter    
à la main un béret   
dans une flaque de lumière   
tel Artaban le fier   
l'ancien florentin   
qui de bon matin   
frappait la casserole   
dédiée à son rôle   
au milieu des sorcières bleues   
de Saint Ferjeux   
et faire romance   
au pays de France   
pour miracle de papier   
endimancher   
le chemin de ronde de la Citadelle   
d'une rondelle de mortadelle   
en agitant branche d'olivier   
sans se faire prier  
sans un murmure   
sans rature   
dans l'éloignement du monde.      
 
1134

Fildefériste

Fildefériste de la voie étroite   
ma joie demeure   
petite boule de plumes   
au creux des mains   
les escaliers de la honte   
n'en finiront-ils pas
sous ce ciel de feu et de cendre   
de babéliser et se plaindre   
qu'après Pâques   
la longue année à construire   
comme fissure dans le mur de terre crue   
laissera paraître sourire en plein vent.      
 
Med sin fyldige mave
han væltede sig
og pustede af sved og blandede grynt
mens i paradis pendul ure
dårlige time soldater
blev returneret til familierne
for evigt knust af smerte
i disse blonde trækister
sådanne skoæsker
billeder kommer rystende ud
distribuere minderne fra tiden før
ud af krigsaffaldets plage.      
 
A se mouvoir en silence   
à déplorer en pleurant   
la présence écrasée et perdue  
quand le petit faisait ses dents   
que les anciens frappaient en cadence   
leurs canes sans bout de caoutchouc   
sur les dalles d'ardoise   
sous le nez du bout de chou   
à la deux à la trois   
croix de bois croix de fer   
quand l'ennemi passera   
fermerons lumière et poste de radio.      
 
 ( Tegning af Jean-Claude Guerrero )


1042

Et hus på prærien

De nuit comme de jour   
une énigme à deux sous
pour un cotylédon de Dieu
sortir les violons
sous la halle
à ranger dans les panières d'osier
les restes du festin.

Tout ça n'arrange pas les affaires
du marchand de grenouilles
alors que s'organisent sur la grand-place
maints ateliers démoniaques
des ateliers de démonstration
des ateliers de confession
n'empêchant point les démangeaisons.

De nuit comme de jour
à la merci d'un burn out
nous avons enfoui la tête
dans le sable des contingences
faisant jaillir une ribambelle d'enfants
vêtus de sacs de jute
auxquels manquaient les coutures de l'esprit.

Pleurez
et n'y revenez pas
les bruns et les noirs sortent des abattoirs
comme escargots après l'orage
à se faufiler au son de la flûte
bannières au vent
vers le grand raout des hamsters.

Terrez les âmes au fond des cimetières
et gardez-vous des brancardiers
à la sortie des urgences
montant la garde
aux portes de la cité
démarche vacillante sous la lumière des becs de gaz
que des papillons de nuit tentent de séduire.

Marchez droit
jusqu'au trou creusé la veille
pour à genoux une balle dans la nuque
évoquer cette dernière lune
où panser ses plaies
remuait avec tristesse
le souvenir des rires avant que la pluie cesse.

Rebellons-nous
soyons de poudre et d'estoc
les environnants de la cause
avant d'être renversé par un vent mauvais
nous les remueurs de fonte
que le feu des forges encanaille
avant la fermeture.

De nuit comme de jour
s'agissant de l'ennui
courons nous mettre à l'eau
pour barrière levée
de par le vaste monde
réinventer la petite maison dans la prairie
au coût énergétique énigmatique.


904

Sonnailles des drailles

Me suis épris de la clochette   
sonnailles sur les drailles de l'esprit
à contempler la fertilité
des rencontres
de ma vie d'écolier.

Revêtu du grand tablier noir
aux liserés rouges
j'ai foulé l'asphalte
aux marrons ronds
de la cour d'école.


Du Souffle incarné dans l'instant
d'une rive l'autre
j'ai frôlé l'aile charmante
des œuvres du printemps
à cueillir incidemment.

En retard d'une saison
à la fermeture vacancière
me suis trouvé contre la pierre
à écouter le turlutu des alouettes
comme parole principielle.


Ai tendu le nez
vers un ciel qui se tait
au milieu du sanglot des narcisses
où se fondent à l'horizon

les violons de l'esprit.


884



Dine snefarvede hænder

 

 Dine snefarvede hænder   
 ved lilla closerie   
 byggede smedernes skorsten   
 uden et skrig uden omsorg.      
  
 Smilet tilbage over skulderen   
 uden gnidningen   
 Cucugnans æsel   
 og forældrenes sjæl.      
  
 At krølle sindet   
 tidligere tiders lag   
 han er nutidens atom   
 fanget i en lænke.      
       
 Vi ses   
 under tavlernes fløjl   
 prisme af vertebrale akkorder   
 delikate roser.      
  
 juni om morgenen   
 klog med søde kys   
 med dig uden frygt   
 under callus   
 en guldbille    
 skinnende fra tidligere nætter   
 gled ind i ømhed   
 på din landing af jomfruelige tråde.      
  
  
 816 

Godt, målet og sædet

 
 
 fløjte i luften    
 pilenes salve    
 i den buede horisont    
 af trekanten af ​​vores kærlighed.        
  
 Den murede brønd er der    
 trække vand fra dybet    
 i tritonernes sorte    
 med begravede minder.        
  
 Målet trods alt    
 af dens regnbuefarver    
 signerer rammen med et skuldertræk    
 øje på målet.        
  
 Det vævede rattansæde    
 venter vismanden på disse steder    
 over for den nådesløse udfoldelse    
 om en krop i hvile.        
  
 Vand på knapperne    
 videnerosion friktion    
 gå ombord på tænkeren    
 ud over byttepengene.        
  
 I hjertet af målet    
 le trait de radiance ira se ficher    
 empennage pulserende    
 au plein emploi de la sérénité.        
  
 Vil glide ved kanten af ​​dammen    
 gårsdagens dyr    
 hund, vildkat og kaniner    
 uanset omstændighederne.        
  
 Lad os byde velkommen på den græsklædte overflade    
 af et forår med Mona Lisas smil    
 frøet af trekantet lys    
 af Wells, mål og sæde.        
  
  
 747
   

Lysets bro

 

 Lysets bro 
 i slutningen af ​​slutningen    
 på kanten 
 i toppen af ​​blommetræet  
 lad den store mand vise sig    
 beklædt i sort    
 tykt ansigt med høje kindben    
 en refleksion    
 katten kommer ned ad trætrappen    
 til de vandrende skibes opståen    
 ud af slumrende kanaler    
 der var plads    
 under loftet til den grå ulv    
 tilbage fra skoven    
 skrøbelig og skælvende    
 af en vedvarende fin regn    
 mens på bordet blondine    
 at skære grøntsagerne i små firkanter    
 uden at kniven rammer brættet    
 vi blev kastet skygger    
 på hulens vægge    
 parat
 at hoppe i floden    
 berolige    
 at huske de spredte blomster    
 og svæver på drift    
 hendes store grønne øjne    
 hans spinde    
 med angivelse af adgangsformlerne    
 under den blå baldakin    
 i netop affektion af riten    
 de fem fingre hviler på rækværket    
 at overveje    
 frisen langs kajen    
 august gang    
 bare fødder på ler    
 ledsager campingvognen    
 klar til at krydse    
 byportene    
 uden at barnet dukker op    
 da solen fejede hen over skyerne    
 langt til bjergene    
 rettidigt    
 bitter sten og moden frugt    
 end hestenes styrke    
 fik dem til at bakke op foran hundene     
 husker andre afgange    
 den ignorerede sandrose    
 på sporet af varsler    
 at følge gribbeflugten    
 over haven    
 stramme sandaler med stropper    
 i drikketrugets vandpytter    
 end lanternernes flimrende flamme    
 danser hånd i hånd    
 irisait     
 uden at billen faldt på ryggen blev flyttet    
 og kun gutturale lyde    
 skræmte fuglene væk    
 knap vågen i denne daggrys kulde    
 hvor horisonten lukkede af en tåge    
 tilbage til at forestille sig de vilde horder    
 kom fra hinsides ørkenen    
 og ødelægge alt på deres vej    
 indtil båsene vælter    
 end de glade øjne fra buttede ansigter    
 havde forestillet sig   
 uden manden i læderforklædet    
 fra midten af ​​arenaen    
 kast ikke hanerne mod hinanden    
 opsvulmet med stemmer af voldsom rusticitet    
 der i arenaen fuld af fjer og støv    
 bar et par dråber blod    
 perle herfra og ud    
 under trommeslag    
 som var stærkt stigende    
 ved husenes grænser    
 at svulme op    
 søger uden hastværk     
 den rigtige tone    
 at være med i udklækningen    
 øjeblikkets spænding    
 slidt omslag    
 for en sidste søvn    
 at dagen ville komme til at samles    
 før ilden slår til    
 log efter log    
 og at ægteskabet gav samtykke    
 i slutningen af ​​kontrakten    
 med strippede former    
 byder ikke på de store organers larm    
 under de vibrerende hvælvinger    
  til universets dybder    
 orkestrerede flammer    
 uden synlig ligklæde    
 med blandede tårer    
 i cirkuskridtcirklen     
 hvor de er samlet til ofringen    
 omdanne salt til dug    
 historie med tørring    
 sættet af ældste     
 en gang om året på Saint Jean    
 på fælleseng    
 uden skjorte mangler    
 snorkle ud af afgrunden    
 under lazziernes latter    
 græshoppernes skrigende melodi    
 destilleret trin for trin      
 på opstigningen af ​​Pont des Graces    
 bue efter bue    
 når lysene forelsker sig i drømme    
 lider revet bønner bannere    
 og flagrende i unison vind     
 at vække menneskers mennesker    
 foran daggry.        
  
  
  ( detalje af en skulptur af Martine Cuenat )
 693 

Mirabelle blommer på indekset

 

 Mirabelle blommer på indekset    
 afventende perler    
 af hvem der vil bøje sig    
 i skyggen af ​​en vision    
 uden at blækket kommer frem    
 på vedhæftede brev    
 til verbets tykkelse.        
  
 Livet    
 fuld af selvstændig virksomhed    
 i receptionen    
 min mund er lukket    
 med et kontemplativt hjerte    
 mest berømte ekko    
 fårehove    
 på bjerget.        
  
 I denne treenighed    
 tilslutte    
 børns ansigter    
 sprøde maleri ikoner    
 universelle indlægssåler    
 vindvandrere    
 og bregne-epauletten    
 du galimatias des conversations.        
  


  ( skulptur af Martine Cuenat )
                                                                            692 

Mærkelig fleksibilitet i tid

 

Mærkelig fleksibilitet i tid
neige advenue
i køkkenhaven
que l'humide amollit.

Violinerne lægges væk
faldne og opsamlede blade
for en kat, der ikke længere tør
sur la froidure des dalles.

Pas på hinanden
vi brugte vores hænder
på grantræets ru stamme
fraternité interrègne oblige.

vandmanden i glasmosaikvinduet
verse en ses deux rives
Liv og kærlighed
les hôtes de ces lieux.

Ce rien qui fait la manche
under baldakinen af ​​høje træer
fald i menneskeheden
d'une montée ascensionnée.

lad os tænke
med vores verdens kød
til de kommende belysninger
dans notre pays de science.

Lad os få det til at regne konstant
dybt i vores hjerter
så kærligheden hersker
jusqu'à la fin des jours.

Forener os i harmoni
lad os være brødet og vinen
vores livs handlinger
vendt mod "at passe".

Fra mineralriget
extrayons la liberté et l'énergie
således at i ilden ved friktion
se mêle le solaire de l'âme humaine.

Lad os være den umindelige intelligens
af alle planter
således at planteriget
tourne l'œil du cœur vers le soleil.

Søger klarhed
entraînons chiens et chats
at guide de fem sanser
vers l'instinct et l'émotion .

Hommes et femmes de bien
i tiden fremover
lad os være det nye væsen
dans un parfum de co-gérance des règnes.

( skulptur af Martine Cuenat )

691

Krone af enge

 

Fleksibel og smilende
skumbolden
squishy
trængte ind i husene
krop og skrig.

Fjeldpen og stave
hun opfyldte sit ønske
af Egyptens ti plager
overvågning gennem bronkiolerne
hvis bouillonen tog.

Polyglot i sine vandringer
hun gik i dialog
til universets fire hjørner
tilbyder sig selv som i forbifarten
Måltider og hvile klogt.

Ud af manchetten
telle un soldat dès l'aube
hun gik gennem gangene
anbefale til højestbydende
intethedens kvaler.

Point af ballade
god vægt god pris
hun var modig
på døren til den største
som vantro.

der var kærlighed
i sin tilbøjelighed til at bytte
at snurre antaget kriminelle
chauve souris en goguette
en sortie de taverne.

Tag mere end én lur
mennesker at tage på deres optræk
at skære nogle stiklinger
desuden udskiftelige
af denne hydra af dårlige tider.

Kom ikke i nærheden
smid ikke ud af vinduet
middelalderlige besætninger
af vores uforglemmelige minder
soyez de marbre hivernal.

For højt
sluk for dine ønskers horn
au cri de guerre des Iroquois
en til to
mistigris vil blive taget.

Fjeldpen og stave
vi kom lettere ud
af denne prøvelse af enkestand
at tigge fra hvem det måtte vedrøre
den evige elsker med hvide vinger.


( skulptur af Martine Cuenat )

690