Lad det sige noget  
 fra hvad jeg allerede ved   
 sørger mig 
 og tvinger mig til romantik.   
   
 Gør hvad vinden bærer   
 fri til at drive,   
 kan huske sig selv   
 être lumière de fée. 
     
 krystal tårer   
 sindets gestikulationer   
 båret urimeligt   
 under tigerens øje. 
     
 Fra glemslens brønd   
 klatre i regnvejr   
 den melodiske akkord   
 fra traditionernes mumlen.
      
 Fra plovens chok   
 mod den nedgravede sten   
 den hvide etiket er født   
 energiens stridighed.
      
 Han synger solsorten   
 hvad syrinx tillader,  
 en lys gylden fjer   
 på tavshedens plade.   

   
 431