Store gyldne døre åbnede sig    
i efterårets løv af kirsebærtræet    
bruden var smuk    
den hovmodige skyflod.        
 
Det lignede denne barriere      
så højt, at det stoppede det sorte hul    
fra horisonten uden at lyset dør ned    
vi var på vej ud.        
 
Tynde strimler af stof    
broderede luften med spasmer    
og alt var oppe    
ved et sidste brev.        
 
Syng ikke mere    
Skrub af    
være små maners honning    
Vær smart.        
 
Gå væk fra Ånden    
sædvanlige indbrud    
sæt hænderne sammen    
for mere kærlighed.        
 
 
670

tilsyneladende selv     
på bekostning af pavens penge       
dette kødædende had i tørdok    
rystes i disse tider med elendighed  
let pen tænkte.        
 
havdigt    
Hvorfor er jeg en fredelig druknet
tæller måneperlerne       
på bagvandet af besværgelser.

Jeg kender fra havet    
hvad manden troede han så       
levende emulsioner 
til den dybe afgrund.

Han ønskede    
skulle have været
men tro aldrig.    
 
Denne skrabe på knæene  
dette hades diktatur
foran kystens småsten.        
 
At klemme næsen    
lilla væggen
hvor hænge slim.
        
Dryss rispulver  
Aften i Paris
værens vandring    
vildt barn    
en sjæl, der krydser fremtidens ellipse    
for uden forsinkelse
fra et spring til et andet    
at være poesiens grå øjne.        
 
forblive fri    
som minimum    
i hønsegården    
pletter julevinduerne    
af vanddamp og ild    
i sindets klap.        
 
dødt barn    
for lært barn    
med slæbende hjemmesko    
aldrig bliver    
under stolens gummihjul   
de undvigende timer med søvnløse nætter.        
 
At blive forstået er usigeligt svagt    
mens man tager sig tid 
af en klapvogn foran tomrummet    
opildner til saltomortale.        
 
At være offerets mysterium 
foran slagtekroppen af ​​en okse 
tilbudt til arenaernes sand.        
 
Palpation af store rum    
ved begyndelsen af ​​en bronzedag
honning hånd på din kind.    
 
Træd over brystværnet  
ved daggry ny
bølgeudsat.        
 
Løft tårerne  
sådan en vægtløs hvirvel
tilintetgør tvivlen om eksistensen.        
 
Hatten af, gentlemen of the high   
gå ned ad den brostensbelagte gadee
ringe på hans sko 
arm i arm    
tillade den stakkels sorg 
at være fantasiens slik.        
 
Adgang til arvespillet    
denne forpligtelse til at sige    
værktøjet 
længe før loven    
for at være "er" i selvskabelse 
gøre frøen større  
og den smallere hjerne.
 
Lad os være spejlets glæde    
i ansigtsudtrækning  
til forberedt udgravning 
genoprette forbindelsen til hans gestus.        
 
Grotesk latter    
når havet trækker sig tilbage    
bitter sugning af tomme skaller.        
 
Udenfor den følsomme blomst    
og mængden af ​​følelser    
at være uden Gud eller mester   
den sandblæste clepsydra 
at hænderne er brede    
i fuld bevidsthed    
i fordybelse af et opløst univers.        
 
Ridser fra tankeord
med pennen af ​​en lærd skriver    
lader livet modnes.        
 
At observere er derfor et mysterium    
klog recept, som ønsket henvender sig til   
i hjertets uskyld  
til friskheden af ​​den tomme side.        
 
 
669
 

Musik på farten    
over vandet    
samle minderne    
tilfældige silhuetter    
i drømmenes dybder    
at tonerne af et klaver rives    
til afbrudt rørføring.        
 
Klar til kyst    
gennem dagene og nætterne    
en synkope souple   
ved den rødmossede agterstavn    
pilgrimsmøder    
uden kimærens paraplyer    
overveje en fredfyldt himmel.        
 
Gå til tørt land    
så havene    
sten og tang    
formidle elskendes forår    
des kilder taries    
til fremtiden      
til eksilets store vending.    
 
Hængende fra gardinernes fløjl    
kom tilbage nuttede hænder    
glider i fuld fart    
under lysstrålen    
unik passage    
følelser berørt    
i larmen
af et afgående tog.        
 
 
668

Ellers    
svedige follikler    
på spidsen af ​​ørnene    
bestå og bestå    
de romerske årgange    
i den majestætiske gyde    
høje træer    
til den gennemførte kraft.        
 
Der er intet domæne    
end den forladte barndom    
ved havet    
at holde øje med cingsflugten    
til småstens skrig    
kraftigt gnides    
på den vilde vind    
hvem bøjer alfaen.        
 
 
667
 

Et hjertes slag
odderen går
bølgende i sin gentagelse
alt passer
dødsdømte skyer
med kvindestemmer
spredte grædende bjørne
der svulmer op i udsvingene i vores livsgab
i flux tæt
gutturale stemmer
afhudning
sådanne skår af stjernesten
skyggen af ​​vores tanker
køligt og eftergivende udrullet
på freskomaleriet af vores samvittighed
med gifte læber.
 
 
666
 

En dopet kat    
med kokosmælk    
tog omkostningerne     
nær vinduet.        
 
I det fjerne øjnene    
mysteriet om elsa    
var om aftenen     
hans stemmes udbrud    
og fra Indien    
les ballots du comptoir.        
 
Passèrent parasites    
fodtrin rundt.        
 
Fortæl det ikke til nogen    
denne mærkelige måde    
de pourvoir sans raison.        
 
Så venner    
på vejen    
vær meget omhyggelig    
aux visions et dévotions.        
 
Lad os varme panden og kastanjen op
puis les beignets dorés     
under seraglioens sorte bjælker.

Lad os holde kakerlakkerne væk    
ingen barnlighed    
juste le culot     
væltede flasker.        
 
For endnu mere rød    
De tænkte honning    
à la pesée qui émerge    
Le cœur se déprogramme.      
 
À la une à la deux    
le coléoptère s'envole    
kvart til midnat    
når der sker raslende    
Drouin-bussen fra stranden.        
 
Amusez-vous    
være gratin af vandmeloner    
føre til tyren    
nær tyrefægterarenaen    
på den faldefærdige baluster    
perlen og sainfoinen    
de ses anneaux dorés    
med fulde lunger    
remugles de la journée.        
 
Accumulez le bon air    
til gryderet af smag    
være den raslende sol    
kolibrier græder.        
 
Jeg klarer jeg fordøje    
den mærkelige krop    
som blev bragt til mig    
fyldt med bobleskum    
foran trappen på mit værelse    
d'échos affublée.     
 
Det var James    
det opknappede ur    
på kanten af ​​klippen    
løst hår    
suintant des affres de la journée.        
 
Med forkælede jordstængler    
menaten taler    
Molières sprog    
stået op og komme    
sådan en skovbug    
viser vejen    
i Champfleurys krat.        
 
Musen med et stramt reb    
om aftenen for hans tilbageslag    
évacua quelques roucoulades    
smæk den sidelæns    
uden at bestemme stedet for sine kærligheder.        
 
 
665
 

Det var koldt    
væggene var fugtige    
salpeter under neglen    
på fliserne frosten.        
 
Sid mod den stadig varme komfur   
høre musene gumle i gulvet    
vandhanen dryppede en dråbe    
under linoleum pladerne af reklamepaneler.        
 
Ovenpå naboer fik deres stole revet i stykker 
et magert lys krøllede gardinerne    
vinden flød under døren    
vådmoppen hang på wiren.        
 
Jeg havde beholdt min ørehue    
vanterne det samme    
Jeg gned mine knæ    
for at sømmet går.        
 
Den slagne jord mellem bygningerne    
havde intet græs    
et sølle ferskentræ blomstrede om foråret    
men kom aldrig til en ende.        
 
På det firkantede bord    
voksdug med blomster    
fulgte de små løbere    
terningerne blev kastet.        
 
I min hyggelige seng    
Jeg lyttede til indlægget i Galena    
stemmer i et knitren    
ifølge manipulationerne på ledningen.        
 
 
664

Lad dig infundere    
komme ind i dens essens    
i denne sublime passage    
uden dette ønske om at detaljere straffen    
i henhold til lyseffekterne    
til stor ærgrelse for sandhedssøgende.        
 
Gå som vi tænker skabelse    
kvisten mellem læberne    
kimen i hans hjerte    
af en grøn farve    
ihærdig i sine moiré-effekter    
at åndedrættet følger med.        
 
Find denne stjerne, der bor i dig    
den femtakkede stjernes blå er dig    
du går ind i krypten uden frygt uden følelser    
du afslører dig selv og opfinder dit liv    
uden nødvendigvis at blive forstået    
du nærmer dig medfølelsens kyst.        
 
 
663
 

dyb nat    
hvad er jeg ikke din hemmelige skygge    
på dette højdeniveau    
hvor lysets tøj brænder    
at klæde sig i stor kærlighed    
der overskygger os ved kilden.        
 
Det er på dette sjæleniveau    
med behørig respekt    
at forholde sig til andre    
at den enestående identitet gør sig gældende    
bevidsthed om at tilhøre gruppen    
i fuld solidaritet med evolutionen.        
 
Når skyerne åbner sig    
uanset sol eller regn    
der er inklusion i enhver praksis    
naturens riger hænger sammen    
sfærerne ringer    
guiden er der så tæt på som muligt.        
 
 
662