Lysets bro i slutningen af slutningen på kanten i toppen af blommetræet lad den store mand vise sig beklædt i sort tykt ansigt med høje kindben en refleksion katten kommer ned ad trætrappen til de vandrende skibes opståen ud af slumrende kanaler der var plads under loftet til den grå ulv tilbage fra skoven skrøbelig og skælvende af en vedvarende fin regn mens på bordet blondine at skære grøntsagerne i små firkanter uden at kniven rammer brættet vi blev kastet skygger på hulens vægge paratat hoppe i floden berolige at huske de spredte blomster og svæver på drift hendes store grønne øjne hans spinde med angivelse af adgangsformlerne under den blå baldakin i netop affektion af riten de fem fingre hviler på rækværket at overveje frisen langs kajen august gang bare fødder på ler ledsager campingvognen klar til at krydse byportene uden at barnet dukker op da solen fejede hen over skyerne langt til bjergene rettidigt bitter sten og moden frugt end hestenes styrke fik dem til at bakke op foran hundene husker andre afgange den ignorerede sandrose på sporet af varsler at følge gribbeflugten over haven stramme sandaler med stropper i drikketrugets vandpytter end lanternernes flimrende flamme danser hånd i hånd irisait uden at billen faldt på ryggen blev flyttet og kun gutturale lyde skræmte fuglene væk knap vågen i denne daggrys kulde hvor horisonten lukkede af en tåge tilbage til at forestille sig de vilde horder kom fra hinsides ørkenen og ødelægge alt på deres vej indtil båsene vælter end de glade øjne fra buttede ansigter havde forestillet sig uden manden i læderforklædet fra midten af arenaen kast ikke hanerne mod hinanden opsvulmet med stemmer af voldsom rusticitet der i arenaen fuld af fjer og støv bar et par dråber blod perle herfra og ud under trommeslag som var stærkt stigende ved husenes grænser at svulme op søger uden hastværk den rigtige tone at være med i udklækningen øjeblikkets spænding slidt omslag for en sidste søvn at dagen ville komme til at samles før ilden slår til log efter log og at ægteskabet gav samtykke i slutningen af kontrakten med strippede former byder ikke på de store organers larm under de vibrerende hvælvinger til universets dybder orkestrerede flammer uden synlig ligklæde med blandede tårer i cirkuskridtcirklen hvor de er samlet til ofringen omdanne salt til dug historie med tørring sættet af ældste en gang om året på Saint Jean på fælleseng uden skjorte mangler snorkle ud af afgrunden under lazziernes latter græshoppernes skrigende melodi destilleret trin for trin på opstigningen af Pont des Graces bue efter bue når lysene forelsker sig i drømme lider revet bønner bannere og flagrende i unison vind at vække menneskers mennesker foran daggry.
( detalje af en skulptur af Martine Cuenat )
693
