Øjet tilbød det, der er    
uden at vente    
ce qui est là et pénètre le photographe    
det ånder    
ça laisse place au venu venant du sens    
dont nous ne sommes pas le sens    
men så klar mellem tommel- og pegefinger    
lad det passere    
på trods af forklaringen    
au bonheur d'être là.        

ord sat    
dristige ord    
mimosa ord    
at vinden skræmmer    
à ne point douter    
at de er kærtegn ved at være    
au défilé des circonstances    
på kanten af ​​sjælen    
som vandet funkler    
det fraîche et tendre lumière.   

( Photo de Chrystel Eugénie Colomb )     
 
 
675