AccepterCes choses de la vie qui font que l'on est mécontent, blessé, en colèreces choses de la vie qui ont été et qui sontog stadigvæktoute situation doit être acceptéecomme elle vientquelle qu'elle soitc'est comme çac'est ainsi, maintenantvoilà ce qui est arrivé .Après le juste temps pour le ressentine pas rester dans l'atermoiementaprès l'acceptation il y a la réflexion puis l'action.Accepter n'est pas fuir la situationc'est la regarder en facela nommerla comprendrediscerneren avoir connaissance parfaiteen la confrontant à ce qui importe vraiment pour soi.La joiece calmecet état où la tristesse et le malheur ne peuvent nous attaquerce cadeau à se faire et à faire à l'autrel'ultime présence à soil'accord musical parfait de l'orgueen son for intérieur.125
Quoi que vous fassiezêtre làen attentede ce qui viendra pour fendre l'armureou ne viendra pasimporte peu puisqu'il est un signeque nul ne saurait distinguer d'entre les signes .Le souvenirde ce que l'on pourra penser de nousaprès notre départdevient insignifiantdès lors que le porte à porte des essais et erreursnous enseignent à simplement "se" .Nous irons où bon nous semblesans haine ni plaisirjuste avec la joie d'avoir étéet d'être jusqu'au point de non-retourun être parmi les êtresun petit d'êtreun créateur d'êtresen marche vers le rien de toute choseoù tout s'arrête et continueà mesure de l'expansion de l'universéchange de matière et d'énergiedont l'esprit ne saurait se départir .Nous colportonsune toute petite fraction de secondele message d'amourd'une vie tienne ou miennebetyder ikke nogetpuisque l'entre-deuxde ce qui nous différencie et nous uniest porteur du "vi" suprême .124
Monte la plainteEn volutes lentesSourde tornadeJusqu'au regard amèneFigé par la sidération .L'anse du panier est à tresserD'entre les objets sacrésLa passiflore épanouieRagrée le sens de la vieLe maudit est passé .En marche par les sentes escarpéesLe limon colle aux piedsS'entrouvre une lueur diaphaneD'entre les voix des suppliantsLâches dans leur penchant à la servitude .En colonneL'humanité investit les lacets de la montagneAscension régulièreAux rythmes des cymbalesEt des oriflammes claquant au ventVers le Très Haut .Les visages toute de sagesse burinésSe mêlent aux lancinantes mélopéesConjugaison singulièreOffrant refugeÀ nos âmes éprouvées .123
Friske pigmenterede jordbær mellem hendes lilla læber hun gik galant eskorteret appelsinblomster og fuglesang charme virksomheden med hendes yndefulde blikke og fagter .
Af en klangfuld akkord fuld af knust glas og rensdyrens brøl han organiserede koncertsalen gå, mens jeg presser dig .
Lige så velskabt som en mandlig bustard kantoren rykkede frem til brøndens kant at sige højt og tydeligt sin appetit på den hellige yngel .
Blev da hørt i tunnelen, der fører til arenaen klirren fra udyrets hove som om vi skulle hurtigt stop al skænderi og mød os omkring dette drab .
De friske jordbær blev til forkælet marmelade, kantorens udbrud sprængte væggen af rispapir, rensdyrens gravkorde blev forkølet til den er færdig under glaskrukke indpakket og klar til paraden .
... havde sat mit hoved under vand ! og da det ikke var nok Jeg knækkede badekarret med store spark af skoede støvler at høre mig sige at det hinsides er som her det svier og det stinker .
................. Når tilstedeværelsen ikke er ved mødet når sejren er for hånden .
Il
est précieux d’apprendre à regarder et à écouter car il n’est pas question de
se soumettre passivement à ce qui paraît merveilleux. Mais
qu’appelle-t-on écouter ? Qu’appelle-t-on regarder ?
Quand l’être s’abandonne à sa propre disponibilité, qu’il
se situe en posture de contemplation décrispée, qu’il se vide des résidus du
passé, alors il entre dans le jeu des formes, des couleurs, des volumes et des
sons. Il devient imprégné par l’actuel.
Et sous les pavés, la plage ; sous nos pas de
condescendance à la normalité, la création. Celle qui dégage l’unité
sous-jacente aux sensations. L’être se trouve là, i denne ensomhed,
dans cette non-dualité. Il est expérience effective de cette solitude
intérieure et il trace son sillon.
Chez celui qui est créatif, il y a ébranlement à propos de
tout, il y a renvoi à soi-même.
Cette nourriture d'un autre ordre alors délivrée .
Cette responsabilité d'aller le cœur ouvert quitte à se laisser bousculer par les énergies du lieu .
Chercher avec ardeur .
Approcher l'esprit .
La mort externe du sage est la naissance interne de celui qui cherche .
La neige et le froid contractent nos volontés autour de l'essentiel .
Nous ne percevrons pas la biche au cœur de cristal sans être aussi le chasseur et si nos doigts gourds appuient trop vite sur la gâchette ne maugréons pas contre cette maladresse il se pourrait qu'entre la mort et la vie il y ait bien autre chose tellefloraison toute de respect et enjointe à ce qui est .
Tåge froster grantræerne ledsaget af requiem af forløbne dage frygtindgydende antifon .
Boogeyman Joy frysende fingerspidser der skulle varmes op mod salamanderen af den skarpe smerte, der angreb dig lige før undervisningen genoptog . Antenne spids til liv bølgerne i vildskab over de hvide bølger frostet creme under en vintersol ved en forkølelse uden appel .
En hængelås kold lukkede og hang på mindernes bro dagen efter at have krydset Pont des Arts løfte hjertet af døde kærligheder forvandling af følelser marcherer mod den retfærdige ordens Tuileri pakken med foldere i posen for hånd til hånd gå snakken og klæde parkens nøgne kugler med papir på abscissen af denne bane fra moiré til sejr buede håb om morgendagen, der synger .
Redageret blandt mosset inokuleret af dens hukommelses-dendritter ud af benægtelse de mystiske ure dart og afspejler stedets besættelse gutturale og festlige slurk af disse møder ved mørkets frembrud på dørtærsklen af disse romancer for tidligt sagt, så glemt tidlig morgen ledig i skraldespandens passage salvie sat op efter fest former og impulser i skeden vente på bedre dage der opstår igen udstrakte hænder de diskrete smil overraskende invitationer og høre sig selv sige hvor er livet smukt når linnedet er hængt at tage fejl uskyldige blink skiftet mellem to ark kaskader af latter midt på de solrige sejl englevinger børster morgenfriskheden bare en spænding at holde tilbage kun afhentning varmen i kinderne uden bremse sprænge knoppen med et silkeblødt kys for Guds skyld lille æble grå api lille æble d'api d'api rouge .
Hurtigt udført godt gået besøget hos min tavse gamle ven ramt af en tø sine farvede glasvinduer rolige farve sommerfugle øjenlåg foldet under deres listige øjenbryn af sammensat hvidhed .
Skibet ligger til kaj ingen bevægelse forstyrrer dens ro krigsmindesmærket står vagt springvandet kurrer, en sjælden og glad perle at lege gemmeleg indlejret i snebuens afføring .
De røde parkeringspladser vinduesviskere holder op med at bevæge sig dørene åbnes og smækker mænd i gummistøvler og kasketter kommer ud hænderne i lommerne på deres baggy bukser de forsvinder .
Så dukke op igen og gå ind i cafeen en forlænget deca-creme og en naturlig ikke en bock lyde af rasende dyr ophøjer den perkolerende fulminant .
" Er den kommercielle stemning tilbage i Orcival ? " " I Besse var der Andros-trofæet og Saint Cochon " " Superbness kender ingen krise " .
Skeen banker på koppen det er på grund af en kolibri som åbnede og derefter lukkede nogle gange kommer her en tur .
Sameksisterende tjære og sne i halvkugleformede dikotblade fødslerne kom hurtigt under den lovende lunation .
Tjære og sne glitrende snavs sletten er hættebeklædt uden at filtrere blikket .
Tjære og sne hverken afhængig af Eva eller Adam sålerne satte deres aftryk på tågernes ældnede liv .
Tjære og sne vænnede sig fra solen stuvet storsejlet at ombinde med en stjal den skønne vejr-vandrer travlt med at skovle foran hans dør mens den skrigende burle torturerede træer og pæle .
Asfalt og sne falder i svime som tø give slip isdrypsten kommer til at eksplodere ved foden af murene kodicil, der beder mig om at fortsætte missionen .
