På åen falder regnen   
 lille piquette   
 fra toppene til havet   
 rulle fremtiden   
 fra havet til kilden   
 minderne flyder tilbage   
 barndommens bobler    
 hjertes spejle     
 Stjernestøv   
 hård mod ler.  
    
 Under den metonymiske arrogance   
 af en astronomisk tid   
 fylde en grøn tamburin med   
 de høje bølger   
 fra havnemolen   
 vanddråber 
 sculling   
 efterhånden som kornet passerer   
 flette slimet i vores øjne   
 frisk brøndkarse af håb.  

      
  490