På din barndoms blå pande    
 gennem nattens mørke   
 et øje landede   
 lille vandpyt saltvand   
 på dine bølgede læber   
 lad vinden blæse   
 skrøbelige kærtegn   
 at rede dit brune hår   
 ved bunden af ​​halsen   
 og krydse med en gestus   
 bunden af ​​universet .

 O min kone med indsunkne lænder
 fingeret heks   
 runddans   
 ved efterårets kroning   
 Jeg lugter dig   
 og fortaber mig i labyrinten af ​​dine arme og ben.   

   
  533