Jeg ruller bedetæppet op
ud i den mørke nat
ingen forstillelse
bare musikken fra den gamle hvide sol
denne elsker med en befrugtet rygrad.
Jeg beroliger min iver
uden at knække det hvide æg
på dogmets spor
langt fra cerebral kodning
ellers få ansøgere.
Jeg skelner mellem de subtile essenser
midt i beskidte tanker
og forvandler larmen til indre musik.
Uden for dagligdagen
transformer punkt.
534