Enfoui sous les feuilles d'automne   
se soulevant au vent venant  
irisé d'une lumière diaprée   
quand ciel et nuages se la jouent   
l'enfant du paradis   
surveille en dansant   
la marelle circassienne.      
 
Enfoui sous les feuilles d'automne   
un arum      
enveloppé d'un mucilage frais          
que des mains de caoutchouc   
révèlent par touches successives   
telles caresses à remonter le temps     
se pavane à merci du risque.          
 
Begravet under efterårsbladene
tågen tronede mysteriet
danner en kokon
hvorfra udgik som Åndedrættet
tusind gnister
forbruge sent
Ordet og Vennens glemsel.      
 
Begravet under efterårsbladene
fri for tyngdekraften
tiden er ved at løbe ud ved det usynliges væg
åbner op til det uendelige
mens du banker på døren
den nye mand
duftende askefarvet lys silhuet.      
 
 
889