Elsker filtre   
 med symfoniske tåger   
 stige stige stige   
 forstrandens læber.      
  
 let follikel   
 bære honning lomme   
 og lechon af ømhed   
 bøjer i vinden.      
  
 Mange suçon   
 på din skulder   
 skyen stiger og falder   
 indhegningsbarriererne.      
  
 jeg leder efter dig   
 gennem våd lyng   
 Horus' øje på panden   
 lille svømmehud.      
  
 Det med tøjet   
 placeret på rækværket   
 øjnene græsser det usynlige   
 min prædikestolskrumme.      
  
 Félibrige   
 manna nætter   
 løber langs afsatserne   
 barn med træsko.      
  
 sort sløjfe   
 ved de brusende vandfald   
 ned ad bakke   
 gør dit smil iriserende.      
  
 Du er smuk   
 Jeg ser dig med glemsom lidenskab   
 busten under silken   
 af en lyspil.      
  
 Træerne er så høje   
 så lavet af smukke kviste   
 end at sidde og svaje på min stok   
 Jeg hilser frugterne af mine tanker velkommen.      
  
 Høsten vil finde sted i efteråret   
 om morgenen frisk fra denne forpligtelse   
 sød kattepote   
 lad vinden blæse.    


 399