Vi går    
igen og igen    
på skråningen af ​​strandene    
fra morgen til solnedgang.       
 
I det fjerne vil vækkelsen stige    
der bliver grinet i haven    
åkanderne vil blære     
under frøernes øjne.        
 
Solen vil skyde det sidste spring    
foran vekselbroen    
lidt læbestift    
gøre skyernes kys renset.        
 
Vi vil se på hinanden    
et smil under hindbærcoulisen    
det blå i øjnene vil organisere afgangen    
i den lyse morgen den sidste dag.        
 
Ansigtet knækkede af ranen    
hoppe fra træ til træ    
famlende    
bedstemors ahornsirup.        
 
Til floderne    
ferievand slukket    
vil strømme tilbage gennem brønddækslerne    
uden at følelser slutter sig til.        
 
Moderer dine impulser    
lad os efterlade stedet rent    
for arvefølgen    
ophør af al aktivitet.        
 
Et par sekunder er nok    
at leve for evigt    
at blive ved med at gå    
under åndens klare sky.        
 
livet stopper aldrig    
ingen død er evig    
på den anden side af papirpartitionen    
målet for et andet liv i vores liv.        
 
 
645