Manden er en uadskillelig helhed. Gennem integration af kroppen, under hensyntagen til psyke forbundet med en dynamik af åbning af bevidsthed i et perspektiv åndelig, mand er en. Denne trepartsvision om mennesket konstitueret ved : kroppen-CO-, klinge-ER-, sindet-ES- er afgørende for at være en del af vores vej til vækst af væren, for manden “kommer” .

Le corps n’est pas le tombeau de l’âme comme le pensait Platon, men musikinstrumentet inspireret af Ånden. I vores tilgang, être spirituel ce n’est pas échapper au corps mais s’ouvrir dans son corps à l’action de l’Esprit. Le corps traduit, d’une manière palpable et physique ce qui est autre, hvad er metafysisk, ce qui est impalpable et invisible . Le corps nous met en contact avec la réalité et nous permet un premier déchiffrage de l’univers qui nous entoure. Af ham, vi kan se, entender, at røre, at fornemme, at smage. Par nos sens nous accueillons des informations tangibles, informations qui peuvent nous faire accéder à des plans subtils .

Jøder har en samlet tilgang til mennesker. Ils le considèrent comme un tout : la stolen (bas) pénétrée par le souffle (néfesh) où la chair est moins la chair-viande que l’Homme tout entier dans sa dimension cosmique et la “néfesh” la vitalité de la chair, hvad der sætter det i gang. Der ovre, la chair ne se saisit jamais séparée du souffle. La chair sans le souffle n’est plus chair mais cadavre .

Det bibel introducerer også konceptet af“Regn” WHO kvalificerer Guds Ånd, det opkvikkende åndedræt. Dette “Regn” opildner det ufærdige væsen, som vi skal være en del af en dynamik af præstation, af værens vækst. Det “Regn” giver mulighed for at etablere sammenhængen mellem de to bestanddele af mennesket, “bas” et“néfesh” . Hun giver dem energi .

Les Grecs ont perçu que la distinction entre l’esprit et l’âme s’avère essentielle. Platon pensait qu’en son intériorité l’âme prend conscience d’un quelque chose d’autre, elle est au-delà des considératins bassement matérielles, af hans stræben efter transcendens . Cette dimension de l’âme, han kaldte hende “noûs”. Det “noûs” est apparenté à un organe de vision. Han er muligheden, au sein de la psyché de poser un regard sur les éléments de la psyché .

Også kaldet øverste del af sjælen eller fine punkt af klinge, le“noûs” identificerer sig selv dybt hjerte som evne til stilhed, af samvittighed og beslutsomhed. Evnen til indre stilhed eller “hesykia” eksperimentere i meditation og bøn, det karakteriserer en stabil tilstand af væren. Kapaciteten af samvittighed, udtryk og tale giver mennesket mulighed for at blive bevidst af hans indre bevægelser og for at kunne navngive dem såsom stemningerne, dem følelser, følelser, lidenskaber. beslutningsevne og beslutsomhed er denne frihed, som Mennesket har til at registrere og forblive i en indre dynamik uden at blive distraheret af opfordringer fra verden eller at lade sig aflede af snyltende tanker .

Det er da, Ånden, le “pneuma”, Græsk udtryk, der betyder, at åndedrættet kommer fra Gud kommer for at give energi til væsenet. Il éclaire toute chose. Nous sommes alors des êtres en devenir d’être réellement des êtres vivants . Det er op til os ikke at misse målet, ikke at lukke os, at rekonfigurere os selv efter vores egen personlige identitet, d’accéder à notre propre désir, à notre propre manière d’être car la parole de chacun d’entre nous est essentielle pour l’ensemble .

Det er gennem denne tilgang afmanden “kommer” at vi kan komme videre mod indre forsoning, grundlaget for alt relationelt liv formildet .

174