Skriv så længe vinden kommer

Ecrire c'est aller   
là où s'arrête le visible.    
 
Ecrire   
c'est valise faites   
ne plus savoir où l'on va.       
 
C'est être   
devant le grand mur aux pierres sèches   
repère des vipères   
et des trésors mêlés.     
 
C'est arriver au port   
après avoir erré   
de rivage en rivage   
en distraction des tempêtes   
et autres suffisances.      
 
C'est ne pas y être   
quant on vous attend   
le doigt sur la couture   
en érection lente   
hors les traces du reflux.      
 
C'est vivre   
avec légèreté      
en se penchant sur son cœur.      
 
Si faible sois tu   
tu pourvoiras   
à ton besoin d'élévation,   
dette rum
hvor man kan trække vejret store vandreture
i sindets sol.      
 
At skrive
det skal ikke være der mere.      
 
At skrive
det skal være en prop
på forargelsernes hav
at mærke med alle sine fingre
skraldets sprækker
advarselsskilte
sjælens glathed.      
 
At skrive
det er også,
kun,   
at krydse tærsklen til sit hus
for ingenting.      
 
At skrive
er at søge det, vi allerede har fundet,    
simpel landsbyidiot
på jagt efter lysfotoner.      
 
1102

Efterlad et Svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær hvordan dine kommentardata behandles.