Gud er en metafor for alt, der overgår planer af intellektuel tanke.
Tanke intellektuel er en blomst, der ikke afskaffer Gud.
Gud undertiden ind dens thuriferae kan virke rodplanten for alle ting.
Den tanke intellektuel, der modvilligt indleder det nysgerrige spor af det guddommelige overløb er rampen til sandheden.
Dens pistil af kærlighed på randen af overbelastning driver videns pil ud af syndens tilladelse.
Halv visdom begravet i skønhedens lokaler er forrummet til den store omvæltning.
At spørge det foragerende insekt kunne opdage rosens gryde af frihed.
Duften knitrende med tusind gnister af kærlighed på kanten af ildtungen markerer kommer fra den der siger.
Poesi i dets quest for wonder er metaforen for Mysteriet.
144