Det er ikke svært
at indrømme eksistensen
af denne krystal lysekrone
blomstrer under træloftet.      
 
Det er ikke svært
at læse og skrive
en morgen præget med det hellige
gestus frigjort fra den moralske sans.      
 
Det er ikke svært
for tre træer i saften af ​​maj
at kæmpe i beboelsesrum
sindets vilde pjusk.      
 
Det er ikke svært
for at varsle præstens tilbagevenden
når man står foran fremtidens spejle
vende det uanede og det uudsigelige.      
 
hvis første skridt
ud af sommerlygen
for at kravet er på plads
til den ukendte kyst
undren ærbødighed
der debiterer styk efter styk
efterlivets emeritus-kartograf
på den magiske aften
sidste bifald.      
 
 
867