Kategoriarkiv: År 2017

Calque éphémère

 Escalator   
 des pesées en fenêtre   
 se reflète l'hors temps   
 des frémissements.   

 Calque éphémère     
 des pensées jointes   
 l'ordre orthogonal   
 fragrances déployées   
 énumère les marches   
 d'accès à l'antienne   
 clamée par les anges   
 refuge sanglé    
 des anfractuosités de l'oubli   
 les chaînes raclent la terre   
 d'outrances ad hominem.

 Un chant   
 og så ingenting   
 juste le suint   
 des bœufs à la tâche. 

  
347 

amie des flux abyssaux

   Amie des flux abyssaux   
à saute mouton
de la vie en plein cœur
veux-tu devenir
une voix parmi les voix
toi qui est bien plus que toi
toi qui est métamorphose
en la pulpe réticulée
que la main broie
pour devenir lendemain.

Passons le gué
fuld og løs
devenons sang et sens
du cheval sanguine
de la vague à l'océan
en l'accroche des désirs
que le vent fait actes
radicelles d'une peinture vernaculaire
rencontre à la touche du jour
que le chercheur abjure et morigène
du père au fils
fille des temps
sois fidèlement ardente
sur le formant de la mémoire.


346
( maleri af Frederique Lemarchand )

kanten af ​​ord

 kanten af ​​ord   
 ved de underjordiske porte   
 trætte dufte   
 que le vent porte   
 salvie renæssance   
 barndomslyde   
 kære tilstedeværelse   
 kirsebær om foråret   
 at bulen knækker   
 vanter i lommer   
 af vores fremtid   
 i skyggen af ​​platanerne    
 på domkirkepladsen   
 kuldens bid   
 atteignant le tréfonds de l'âme   
 yndefuldt   
 blandt græsserne   
 et åndedrag på din hånd   
 i solens nedgang   
 som i forbifarten. 

  
345

Les mots advenus

 Ordene, der kommer til os   
 nous font être.   

 De er der,   
 i munden,   
 blæk beklædt,   
 og pløjede tæt.   

 Imidlertid,    
 ligesom bien      
 dette ønske om at være,   
 i vindens retning,   
 tættere på nektaren,   
 tvinger os   
 à pousser la charrue,   
 ubønhørligt,   
 jusqu'au bout du champ,   
 bare de ord, der skete.   


  344

stemme fra småstenene

   Stemme fra mellem småstenene   
taget tidligt
en knivspids honning
på majvindens ånde.

Stor kvinde
tyndbenet
opstillet som en asymptote
mod hjertet i forening.

Enkelt forestilling
korte sugerør
samlet på lur
i hulen af ​​de trætte bølger.

guitar arpeggios
ledsaget af en mistanke
udsmykkede farver
mødepavillonen.

Rigelig
purpuriner læber
fra min ven fra skoven
hæve deres stemmer blandt stemmerne.

Alle sejler ud
mod det dirrende
af en fjeder
løftet af vinden.


343

Jean og Francois

   Hvis andetsteds   
og intimt
ved fingerspidserne
kom og dø
Landet, der ligner dig
under den forbrugte spasme
Jean
min Åndens ven
mit kors
mit skrig.

På jorden
i støvet
stjernen reflekterer
den mystiske sang
på flugt
på tværs af verdener.

François
min ven af ​​hoodlums
min vej
min befrielse.


342

Ensemble il se peut

 Stilhed af planter ~   
 på den hvide blå sidelinje af et tog   
 at vinden blæser.   
              *
 Sidder fast på en bakke   
 husenes domino   
 ~ djævelen bugs.   
              *
 Gå forbi den sorte fugl   
 i duften af ​​skyerne   
 ~ portiko øverst.   
              *
 Skattens rede   
 en réserve rectangulaire   
 ~ kilde til trods.   
              *
 Bras serpentiforme ~   
 snap foråret tårer   
 tom for ord.   
              *
 Skalerede hænder   
 på altanens spændvidde   
 ~ dagen udfolder sig.   
              *
 Min sjæl regerer   
 grav livet og fortæl mig det   
 ~ rolig og blid skrivning.   
              *
 passere venstre højre   
 morgenbiler   
 ~ boarding til Kythera.   
              *
 På den grønne kyst   
 en gul lastbil klatrer   
 ~ clameur soudaine.   
              *
 Afisolering af tegltaget   
 ~ fil den fra andetsteds   
 la courte paille.   
              *
 Zink i bunden   
 snavset mursten pejs   
 ~ planlægning.   
              *
 Fra notesbog til bog   
 la gomme sèche et dérive   
 ~ kold montage.   
              *
 Den andens afvisning   
 er selvhad   
 ~ sammen kan det være.   


341

Visage visage au touché de nos cœurs

 Visage visage   
au touché de nos cœurs
à portée du frêne
sans geste ni parole
regard élevé
sommes de veille
sur les photos
graves et tristes
à se jeter du haut de l'arbre
colibri des incendies
passacaille des brumes
laissant paraître les veinules d'une main
à décrypter le soir à la bougie
les papiers d'identité jaunis
at vinden spreder sig
devant nos yeux sans sommeil.

Ô visage
unique visage du temps qui passe
infante éblouie
sois le réceptacle de nos pleurs
le sel de notre rencontre
du bâton au chardon
du Job au gris
à maugréer
devant les bouses
se mêlant aux cailloux de basalte
mélange incandescent
de la vigne vierge
et du mur roux
ô visage
qu'un manquement d'esprit efface
pierre plate posée au matin
sur le mur du jardin
souffles mêlés
d'un face à face de toute éternité.


340

Es-tu là mon âme ?

 
Es-tu là
glissando sans dérobade
à me porter sur l'onde douce
lune entrevue au parloir
écorce arrachée du chêne-liège
se faufilant dans la foule lente
passager ébloui
des sentes odorantes.

Min sjæl
seule
au hasard d'une sortie
se vit prise
dans le flot des migrants
ô mon âme
l'altérité est une autre identité
de l'autre à soi
la source même des solidarités.

339