Alle indlæg af Gael GERARD

Jeg holder dig du holder mig

 Jeg holder dig du holder mig   
 par la barbichette   
 et ne tiens que vent   
 et boule d'or   
 roulant à fond de ravin   
 vers la cupule des origines.        
    
 Je rêve de te tenir   
 par la barbichette   
 alors que tu dors   
 homme dissipé   
 aux incartades oubliées   
 sans appui sans chemin.    
  
 Le nouvel acte approche   
 le petit enfant rêve dans le sein de sa mère   
 et la question est pesante   
 être couché dans le vide n'a rien valu   
 terrifiant   
 que de regarder en arrière.      
     
 La boule d'or plonge   
 l'écume la recouvre   
 un bruit de rires cumulés   
 monte des marmites de géant   
 l'enclume sonne le dernier rappel   
 brisant l'ordre des choses.      

    
442

åben for den anden

  L'Ouvert en soi en moi   
l'Ouvert pour l'autre
l'Ouvert à l'autre.

Retournement des yeux
coquillés au reflet de la libre issue
par les yeux de l'animal.

Dès l'enfance
nous fûmes sur le parvis des apparences
le support des remontrances.

A écrire le plein et le délié
de pinacle en chaire sermonnante
à remonter la pente.

Et puis le jour fût pure essence
et les fleurs s'ouvrirent
appel tambourinant des ménestrels.


440

de monter vers l’aiguille

   De monter vers l'aiguille  
précède la descente en abîme
la collerette sage du barbu de l'oubli
courbure d'une main
mon âme fleurie
sur le rebord en fenêtre
signe d'élans
de pas dans la neige
à regarder se dépouiller
les branches de leur manchon de miel
chute lente mais néanmoins audible
menus sourires s'époussetant
le bras tendu vers l'horizon
qu'appelle le soir venu
le trait de lumière
annonçant sous la porte
le retour des oiseaux
vers leur niche nocturne.


437

komme op af vandet

   Kom op af vandet   
åbne op for nærværet
tænk hvorfor være der
forstå, hvad der sker
ikke forveksle følelsen og hvad der er
vie sit liv til at formulere højintensitetsformler.

ubrugelig tjener
gøre sin pligt
ved at fodre de små
beskytte sine babyer.

Livet beder om noget andet
livet kræver kærlighed
så jeg spiser kærlighed
og mit hjerte varmer
fordi kærlighed er mad
kærlighed er ånd.

Bliv Tjenerens Tjener
hav medlidenhed med Mesteren, som intet har forstået
kommer tiden til at overskride pligten
komme ud af moralen
ændre tingene fra top til bund
navn stolthed
navngiv den almægtige
være let meget let
foran den stigende brise.

Så,
komme fra det, der var
for at være igen
i det, der kommer
det gode i Åndens ting.


436

Rejoindre les miettes du festin

 Ved mørkets frembrud   
 Quand le vieil océan racle les galets.   
   
 Ja jeg accepterer   
 D'être de mots démuni   
 Devant le vol ultime   
 D'avant la raison.     
 
 Stædig vandrer   
 D'arbres et de pierres sèches constitué   
 La mer devant soi   
 Être vertical   
 À l'appel du dernier regard.   
         
 Ikke fuld   
 Juste cette douleur à la hanche   
 Stigmate du dernier combat.   
   
 Jeg slutter mig til festens krummer   
 Disposées tôt matin.   

       
435

lukkeren knirker

 Over det spændte   
montere den grønne grund.

Når bøjlen passerer
minderne kommer tilbage.

Strømmens plask
afspejler statslig rating.

I himlens blå
den øverste udskæring.

Den kølige morgenvind
bøj toppen af ​​træerne.

To fingre hviler på koøjen
så den døde mor kan leve.

Flyets hæse brøl
hæve det mørke billede.

Lukkeren knirker
du bliver nødt til at rejse dig.

Illustrerende øjeblik, at prisoverrækkelsen
når skridtet er tungt at bestige scenen.


431