Jeg mistede min kniv
 på bordet
 mellem brødristeren
 og kastanjemarmelade,
 forsvindeu
 i de dårlige drenges gyde.

 Jeg gik i skoven
 forvirret af grædende fyrretræer
 saft drypper i deres sår
 som kastanjeblade
 knasende under sålen
 i deres fugtige sengetøj.

 Et par lette tåger
 på grænsen af ​​synlighed
 flyttet opstrøms
 ledsaget af motorstøj
 nipper til asfalten
 hvæsende slurk.

 Størrelse sept
 at gå op på kanalen
 delfinerne fulgte os
 uden at affyre et skud
 ved kanten af ​​forstranden
 med krystalperler.

 De tre unge
 sprang fra vignet til vignet
 deponeret hævet justeret omdirigeret
 i stor animation
 på bedstemors dug
 hvid hermelin
 og rød af hatten.

 Der kunne have været fugle
 men den lave tåge
 kvalte dyrebevægelsen
 hånende dog
 en jay rev vadet disse steder
 med en ødelæggende stridighed.

 Mission fuldført
 vi drak god vin
 racletten digorgerede
 dens flydende ostetunger
 der var en stemme
 de voksne hævede stemmen
 den yngste aktiverede gaflen
 kvinderne lo eller sov.

 Mille fleurs poussaient sur le dégorgeoir  
 le fossé rempli de mucus
 skyggede primulaerne
 månens sagittale fremrykning
 var ved at afslutte sit skift.

 Huset var lavet af træ
 varme og gråd
 trappen i farten
 afsat på landingspladsen
 livets alkover
 køkkenet
 duftende
 opholdet
 i pejsen
 sover
 rummelige
 edb
 diskret
 musikken
 altid til stede
 bjerg udstyr
 penduillant.

 Samordnet orden herskede
 tilfældigt fordelt
 det var voldsomt
 levende og medskyldige
 i denne befrielse af levende kræfter,
 ungdommen legede med at skræmme hinanden,
 voksne katapulterer de rigtige ord
 som svesker ud af krukken,
 den gamle mand skrev sin udfordring
 så krummerne af det festlige overfald
 ernære sig.   

 Jeg mistede mit laguiole
 og spørg de kloge nisser
 at bringe det op
 mellem brød og vin
 ud af brændeovnen
 brugt sidste gang
 at stege den ti kilo kalkun.  
 
 fire sejl
 og deres refleksioner
 i oprindelsesbølgen
 at flagre
 på jagt efter vind
 fratager himlen
 af en indsættelse her. 
 
 Kære mennesker i min familie
 Jeg gav mine medaljer væk
 af tidligere missionær
 i monstransen
 løfter engang givet
 mellem linser og småsten
 når ilden flyder over af glæde
 revnede fugerne
 gammel 
 som jeg bliver forbillede for.  

 Tusind stjerner glimtede
 vi tog afsted
 de ni planeter
 omkring vores sol
 at udsende denne energi
 altid ridset
 til billedskinner
 farverige lærreder
 under børsten
 farvande og skove
 mine familiemedlemmer
 min kære
 frække Belisarius
 den fulde ghoul
 gårsdagens slik. 

474

 Denne knowhow mellem os   
 dette ord 
 denne skygge af vores forskelligheder   
 klamrer sig til hybenens torne   
 dette bånd, der forener os   
 åndedrættet, der tager os   
 hvirvlende spiral   
 til dette ydmyge overgangskammer.   
   
 Ensemble,   
 i glemslens støv   
 efterårs tåger   
 vente på at han kommer   
 som bekræftelse af vores træthed   
 afvikle sin sidste forretning   
 derefter trække sig tilbage alene   
 på kanten af ​​alting.    
   
 Der er sådanne nætter   
 end mit blod   
 søn Sang   
 kalder mig fra krypternes dyb   
 for manglende at have været   
 le long des mains courantes sociétales   
 intakt under stormen
 hætten skruet på hovedet.    

    
  472

jeg kan se dig.

Jeg agter at kommunikere med dig.

Je prends mon temps et réfléchis à ce que je pourrai faire pour te connaître mieux.

Ved en stilling neutral, af en afdeling, en tilbagetrækning af mine fysiske energier og følelsesmæssig, Jeg forstår dig i dit udbrud, din kompleksitet, i puslespil om din forfatning, i dine referencer, i dine forskelligheder med dette at jeg er.

jeg har noget fornemmelser og følelser i dialog med dine fornemmelser og følelser uden frigive og svulme op for at få øje på dem, navngiv dem, kvalificere dem, klassificere dem, indeholde dem.

Så kommer til navngivet punkt, ved at reducere opmærksomheden, ved en følsom koncentration, -en eftertænksomt påbud om ved tanke og intuition at forstå aspekterne af du bliver set som en helhed for at give dem på en enkel og unik alt – en form.

I denne I find selve din essens, det punkt, hvorfra alt strækker sig, alt strækker sig, alt falder fra hinanden.

Til dette jeg transcenderer formen gennem en visdom af tilgangen, som jeg får adgang til gennem empati i dit eget sind, slette konteksten af ​​vores tanker og vores verden.

Jeg skal til kerne, mod kvintessensen, enkelt søm, nuldimensionen af ​​mit ønske om at kender dig bedre.

Kan jeg overveje din verden, som du ser det, mens du udånder det, som dig ophøje ham.

Jeg indtaster din verden.

Jeg ser det og tilgangen i følelse og forståelse.

jeg gør opleve livet fra dit eget perspektiv.

At være, på punktet møde mellem lemniscatets to komponenter, symbol på vores møde, kvintessensen af ​​min verden fra min side, og din din side, udtrykker kilden, frøet til, hvad der vil være, af hvad der er.

Jeg forsøger at tænk som om jeg er dig, som om jeg er dit sind, og jeg når der, hvis du fat selv kvintessensen, den interesse du har i os at vide.

Indtil nu Jeg manipulerede ideer uden at manipulere dig, mens du, som jeg kalder eller som tiltaler mig du lever i en verden af ​​ting du kan røre ved og at føle, hvad du holder af, ved at påkalde sig viden, begivenhederne og mennesker, du kender.

Det er da Jeg skaber et rum, hvor vi mødes, -en “historie” hvem vil klæde sig mit bundt af vidensartikler, af begivenheder, af symboler og af poesi, der er kendt for dig, hvilket gør følsom lytning mulig, integrerende og involveret i denne historie, hvor du vil bevæge dig uden tænke, som i forbifarten, med uskyld og handlekraft, glider fra din fantasi og accept af ubevidst feedback.

Dette “historie”, ce støtte, vil blive et rent sted, som du vil have adgang med sund fornuft, og som du kan tilegne dig og udforske uden grænser når tiden kommer.

I dette rum af frihed vil du kunne opleve mit forslag, i hans afspejling, som en del af en historie, som du kan lave din egen, som kunne have været plausibel i dit eget liv, og som vil føre dig ud på et eventyr der hvor du er.

Du vil investere felt foreslået i en fri stilling fritaget for vægten af ​​kausaliteter og en opgave.

Vi er alle to idérige og følsomme overfor “historier”, noveller, legender og lignelser, der tillader os at komme ud af vores sinds fængsler.

I den kommunikation, vi hver især udsender og hilser energien velkommen formidler af lyst, af kærlighed.

Og du vil opfatte på hinanden følgende lag af “historien” i korrespondance med din livshistorie til dig ved at komme videre i dit eget tempo og over tid. Og du vil fare vild, og du vil opdage krydsende veje. Det anderledes lag af dit væsen, af din krop, fysik, æterisk, følelsesmæssig og åndelig vil blive opfattet og vil vibrere.

Så kommer det her øjeblik med udtrykt frihed, hvor du vil sende de gamle måner til at snurre, eller dig kom ud af kredsen af ​​tilhængere for at gennemføre din revolution, udføre din vende tilbage og bringe de nye værdier og hyggeligheder frem, der er specifikke for genopfinde kommunikationens verden.

Det er ikke i en enkelt oplevelse vil terminal forståelse opstå. Han kan tage et helt liv. Der kommer en dag. Vi kan ikke tvinge chance. Du skal bare forberede betingelserne, og det vil ske.

Så vil komme det tomme øjeblik, hvor jeg vil sætte mig selv til side ved at opgive spillet for at lade placeres på visdomspunktet i modsætning til kvintessensen tidligere fremkaldt.

Jeg vil udføre en vending. Så vil det forår.

I enhver humanistisk kommunikation, som skal deltage i væksten af ​​væren, donner de soi-même c’est créer un champ de connivences où recourir à l’absence de soi afin d’être intensément présent.

473