I hans øjne
der var mange børn
og vi fortøjer ved kaldets bredder
stiv af sult plager os
for mere ansøgning
at vende tilbage til traditionen.      
 
Surgie de l'obscurité   
la nausée nous guida   
passage obligé   
du compagnonnage d'Isidora   
à se montrer du doigt   
la Bête dévorant la forêt.      
 
krybende larve
at nogle kan lide at sutte
forårsager diarré og forstoppelse
fra hav til land
tsunamien som en uventet gæst
forårsager pine og vildfarne kugler.      
 
Brudeafgift
fra en landing til en anden
livets ting
Hvilke blødende læber
forestillede jeg mig grådigt
i disse afholdenhedslande.      
 
Stærkere rystelser
kryds min pande med en høgs flugt
under den usandsynlige yngel
af et utal af natugler
knusning af vandmelon
i skyggen af ​​tanker.      
 
nedefra
så fra oven
til den velsignede fortid
placeret under træet
efter nonsensen
skrevet på notesbogen af ​​forventninger.        
    
 
1075
 

Og så er der resten
bag ordene
ordenes betydning
hvad dette betyder
som bølgen af ​​at blande sten
i millioner af år
flydende og tilbagesvalende
trykket, opvarmet, transformeret
ifølge døde kærligheder
au gré des amours vives   
en accueil d'une conscience renouvelée   
au gré de l'Univers en expansion   
devant les trous noirs de nos inspirations.      
 
Dans la grande marmite des effets de matière   
il y a la Parole   
ce dit-toujours-on-verra-après   
cette verrue inopérable   
cette verrue première des occasions perdues   
cette parcimonie à saisir le rebond   
plutôt que la chose elle-même   
pour que dans les interstices enténébrés de la quête du sens   
appréhender le sens de la lumière   
qui brille dans l'Obscur   
en s'évertuant de saisir le pourquoi du comment   
de cette transfiguration   
hors du noir de la lumière blanche   
de la lumière invisible   
qui prenant corps dans notre perception   
invalide la matière plus ou moins lourde et sombre   
pour que la lumière devienne phénomène   
au premier geste de persuasion   
dans l'espace-temps de l'ici et maintenant   
Ombres de mes ombres de mon fors intérieur   
alors plus apte d'atteindre la lumière   
pour la comprendre   
la contenir   
cette lumière incréée   
qui siège dans les profondeurs de l'Être.      
 
Alors je parle   
je vaticine   
je me baguenaude   
en quête d'Altérité et de Transcendance   
aux limites du phénomène   
de cette lumière qui demeure invisible   
au cœur même de ce qu'elle donne à voir   
jusqu'à l'étincelle ultime   
qui ne sera jamais ternie   
par le poids de nos Cendres   
car Lumière est là   
qui ne sera jamais souillée par nos impuretés.      
 
I bund og grund
sidst på natten
en lille glød
venter på et kigs velvilje
og åndedrættets oplyste kærtegn.      
 
Cecil, evigt
nær kilden
farvande ovenfor 
des eaux d'en bas   
qui ne saurait se tarir   
puisque Témoin de la Lumière.      
 

1074
 

Ord på kanten
hverdagens ord
ord for evigt
ord af ingenting
tunge ord
ord på farten
små ord
store ord
realistiske ord
hjerte ord.      
 
Jeg opererer med bare hænder
Jeg håndterer murske og kompas
jeg snurrer
Jeg laver bencirkler med skrevne eller talte ord
styling effekter
fra tightrope walker-effekter til rælingen af ​​illusioner.      
 
Ord med deres Rimbaud-stemning
Jeg underskriver overhovedet ingenting
af en udsmykning af romantisk ruin
Jeg stripper træet for betydninger
akademisk brud
eller ikke
Jeg presser meningens frugt
leder efter mit sprog
som alligevel er tilgængelig.      
 
Jeg søger den Anden med mine ord
Jeg leder efter alter egoet
Jeg leder efter mig selv
Jeg leder efter os
Jeg leger gemmeleg
og sæt kryds ved mine møder
for et deltagende arbejde
i forsoning af bevidsthed med tomrummet.      
 
Je suis Nu   
et dénué de soupçons   
je rends mon bavoir de gros bébé   
pour le tablier de cuir du forgeron   
me mêlant aux travailleurs de l'esprit   
faisant jaillir quelques étincelles de l'enclume   
et ça brûle   
mais que c'est beau d'avoir le nez en l'air   
d'être sorti des sourates du couvige.      
 
Et les mots de venir   
des mots ricochets issus de bien plus loin que moi   
des mots d'émergence de ce qui est là   
des mots de première instance   
dans cette salle des pas perdus   
ce lieu d'accueil de qui de nous deux rira le premier   
ce présent sans avant qui présume du lendemain.      
 
jeg arver
fordi jeg fortjener det
fordi jeg lever af små småsten-ord
flaskehætter fundet i tagrenden
og den sidder fast i hovedet
i eventgenbrugsfabrikken
at skubbe ud på kraniets væg
resten foreslået af de apropos arbejdere
for at genere det, der vil blive sagt
og fri for dens gang
det vigtige, der fortjener at blive sagt
som værende bæreren af ​​fuglenes ord
at få livets tråd til at synge igen
af en ungdommens morgen.      
 
Disse små småstensord
på vej til fortabelsen
ude af hjemmet
kommer fra hullede lommer
slidte trusser
på skolefornyelsens bænke.      
 
Der er i antologien af ​​ord
isolerede forvirringer
souvenirs
drømme
billeder
lyder
lugter
fornemmelser
følelser
afvisning af unødvendige ting
følelser
kreative impulser
og disse impulser til introspektion.      
 
Tout ça fait du bruit   
ça se mêle   
tout se concocte   
ça s'invective   
jusqu'à créer des amorces de clarté    
quand rencontre fortuite   
proposant le silence   
hors de l'orage des grêlons   
tambourinant sur les protections sécuritaires   
jusqu'à briser les lignes de pensée.      
 
Alors sur le champ des morts   
passent les drones   
pour au grand œil déceler quelques éléments   
tels cairns   
murailles et murettes de berger   
dégageant un carré de verdure   
où planter table et chaise   
au poète susurrant à petits jets d'imagination   
du bout de son crayon sur la papier blanc   
le collier des cardabelles associées.      
 
Et nyt look ryster horisonten
hulerne udvides
lavognene byder fårene velkommen
Stormen bryder
musikkens svesker med store kroge
en skyttegrav i skyerne
for skud af nye opfattelser
ved de fem sanser
af fødslens ånd
ved diskriminationens sværd
åbne døren til imaginær udvidelse
lukke brud forårsaget af skader
og foreslå den tachistiske tabel over virkeligheder.      
 
Det varer kun et stykke tid
fordi enhver grænse, selv den mindste
afgrænser arbejdet
ved at hænge det på bøjlerne af nysgerrighed.      
 
Pass derefter dowserens stang
på det mærkelige sammensurium af uerkendte ting
for med mere menneskelighed
omfavne tidligere skår
materialet til nutidens anvendelser
Flag hejst højt af vandrere
går mod sig selv
ved at bestige det engagerede bjerg
opdage vores skrøbelighed
denne uudslukkelige tørst efter Andethed
af Non-Being vores søgen
med henblik på transcendens.      
 
Gå
At skrive
Læs
Grine
at tale om det
om aftenen ved vagten
før du går udenfor.      
 

1073

Mand, der klækker
i hendes brændende udsmykning
far og mor på ryggen
at synge elendighedens tilbagetrækning
at plukke glemslens strenge
mod den splittede væg
og gå langsomt
til sin primære mission
den vigende bølge
skånsom gæring
af stigende liv.      
 
1072

Au croisillon des allégations   
le fractal ciselé par l'orfèvre   
hèle le Minotaure.      
 
Fée penchée   
jusqu'à l'envie   
sur le berceau de ma naissance.      
 
Gibier angélique   
dans le buisson du temps   
je te pressens au cœur des fenaisons.        
 
Fidèle à son sautillement   
le moineau friquet de mes attentes   
verdit la petite flamme.      
 
Pour se brisant   
jusqu'à l'effacement   
porter bruissement de l'âme.      
 
Je m'adonnerai   
tu résonneras   
ce sera mieux comme ça.       
 
Portes dégondées   
par le souffle de l'orage   
apporte clés souveraines.      
 
Et nous vivrons   
en arrière-plan des cartographies   
l'humeur des grilles.      
 
Écrire   
pour mettre quelque système en haleine   
sans que colère nous porte.      
 
À peine
l'amour nous dépouillant de tout   
nous prodiguer le plus.      
 
 
1071

Essuie de tout   
coquerelle des prés   
le cadre des offenses.      
 
À la pointe des contingences   
le travail sur soi   
ouverture    
des intentions   
creusées à même la montagne.    
 
Passage rustique   
indledende passage
energier
at deltage
velvære
i hans vandring
ulige.      
 

1070

septaine
roser i maj
åben hest
ved porten til Escabelle
grådige lys
fra arenaens sand
går op i indhegningen af ​​vores pinsler
vi faldt igennem
ved ikke at huske
underføringen
opportune møder
velkommen håndbevægelse
på udyrets grime
uden vejledning
at stige op til bakkerne
vores skyggers udsmykning
på tutelary hvælvingen
hvor man kan væve barback
de ti rums mellem-jeg
indgraveret på dubletten.      
 
Det med arum
at strippe dyret
Det med ansigtet 
pour ouvrir l'espace de notre Rencontre   
Celle des transformations   
du chevalier au lion notre guide   
Celle de la naissance   
où brûle la fin du cycle   
Celle des épousailles   
à pénétrer de l'intérieur   
Celle du mûrissement   
des bouquets feuillus de la quête   
Celle d'un fragment de ciel   
descendu dans le cercle circassien   
Celle de l'engagement   
pour l'ouverture et l'entrée dans le dogme   
Celle des brèches ardentes   
formant véritable ascension   
Celle royale de la ronde insensée   
du rhapsode des nuées ardentes.      
 
Så længe sårene synger
så længe helvede trækker os
så længe himlen suger os ind
det er
fra dig til mig
behagelig kærtegn
at deltage
den af ​​gesimsen
hvor dinglende ben
sikre begrænsningerne
fri for enhver aktivitet.      
 
( maleri af Frederique Lemarchand)
 
1069

Forbliv læberne
Restent les yeux   
à l'entour du sémaphore   
colonne de lumière   
à chaque pas sa voie   
attentif au visage   
qui se forme derrière notre visage   
à capter les reflets   
pour voir où nous en sommes   
à recevoir un déferlement d'énergie   
à corriger nos trajectoires de vie.      
 
De l'enfance spirituelle   
où le vieillard retrouve les traits du bambin   
le regard a parfois la profondeur du sage.      
 
C'est dans la contrainte   
que réside ce qui complète   
ce qui prévient les excès   
ce qui permet au mouvement de se poursuivre   
ce qui conduit vers le point d'équilibre   
le point du milieu.      
 
Altså de små forståelsesvæsner
i procession samlet
se op til det hinsides
hvor alt taler om vækst
af denne indre vækst, der springer ud og myldrer.      
 
Møde
se mig
vi ses
se os
ved den lodrette passage
fisk i geringen
i den nærhed, der adskiller os
i den tilnærmelse, der tildeler os
enhedsvej
hvor tåren er Lys.      
 
( maleri og skulptur af Frédérique Lemarchand )
 
1068

Toi revenue   
Noire de peau et blanche hermine   
Du ciel d'Alexandrie   
La ville des mystères.      
 
À la maison   
Nous t'adorions   
Près du foyer   
Nous élevions   
L'autel    
Où feuilleter les pages du Livre des Morts   
Grande dame 
De bleu céruse vêtue   
Pour de si belles agapes   
De miel et de raisin exaltées
En l'honneur du Maître    
Descendu de sa dune   
Reflet séculaire de la quête éternelle   
Effleurée le temps d'un battement de cil   
Devant le temple des attentes   
Moi le prisonnier   
Sans que le grognement des ibis 
Vienne bouleverser le rituel   
Elaboré sur la montagne de jade   
Qu'une main aux doigts fins   
Glissa sur la lune ombreuse   
Au passage de la voix des ancêtres.      
 
Il en fût ainsi   
Rejoignîmes la barque   
À minuit pile   
Avant de recouvrir d'un voile   
Le visage du sans-souci.      
 
 
1067

Ouvert Fermé   
Le doigt de Dieu s'est glissé   
haute pierre d'ambre   
sur ses lèvres d'archange.      
 
Fra hans hjerte fra hans åndedræt
fuld af ambrosia
regnen er kraftig
at bøje ørerne.      
 
Af hans vinger
knyttet til hans kød
hun rejste frem og tilbage
læg hans tro til tavshed.      
 
Fra hvid til hvid
farver og lys
har lavet deres hule
henrykkelsens hule.      
 
Figur fremtrædende
skal og frugt
af mine brødre af mine søstre
til støtte for himmelhvælvingen.      
 
At have rejst i skyggen
hans arbejde åbnede
på duftegården
benzoin og rose.      
 
Fra aske til små klemmer
tanken opstod
frisk og overbevisende
under stregen af ​​stormløbere.      
 
Au fond de ses yeux bleus de ciel profond   
le calme des attentions   
cherche accueil et sourires   
sans que vienne la nuit.      
 
Mantille sur la tête   
à l'entrée du vaisseau   
monte l'appel du très haut   
froissement de l'ébène contre sa joue.      
 
Blomster lagt der
ved vandets brydning
lad se øjet madeleine
i guddommeligt selskab.      
 
glødende ord
råbte fra bunden af ​​brystet
varsler charme af udstrakte hænder
i spejlbilledet af et suk.      
 
At stoppe med at synke
i fortvivlelse over ting, der gentages
det er en delikatesse
fredens kys.      
 

1066