
paladser og blomster
velkommen min ven
den rige elsker af mine tanker.
Derefter skubber hinanden
ordets ensomme
til bekræftelse af afvisningen.
langs kanalen
armfulde døde blade
flyve i vinden en sang.
374
paladser og blomster
velkommen min ven
den rige elsker af mine tanker.
Derefter skubber hinanden
ordets ensomme
til bekræftelse af afvisningen.
langs kanalen
armfulde døde blade
flyve i vinden en sang.
374
Cette plaie caramel
devant l'âtre lacéré
capture le gémissement des ailes.
Lignée des sièges de bois dur
envahissant l'espace de nos nuits
la calèche passe brinquebalante.
A ne plus nuire
le temps se met à l'index
sans l'arogance d'un regard.
360
Syngende flammespiral
dovenskab oser og klaprer med tænder
under den tilladte tvivl.
Spred ordet
i en lav begravelse
glemsel vandrere.
For at sige igen
at i morgen bliver i morgen
og om dagen et stjerneskud.
361
Les mots se méfient du réel entendu
en dégoût de soi-même
dør skrivningen af efter.
Ved åbningen var der publikum
af forbipasserende
forsvinder ind i den kolde nat.
Rejste væk, digterne,
lukkede øjne
så snart stormen er overstået.
362
Vagttårnene slutter
nos échos lointains entendus
under ja til at glemme.
Delikat i lang tid
sommerens mørke cirkler
sende skyerne til valnøddeskallet.
Af den omsluttende nat
Hørsay tegner tilstedeværelsen
af mangel på fortælling.
363
Masselotte peinte
en dérision de la réalité
åben dør.
Des mains se joignent
des lèvres énumèrent
à perte de vue.
Mon NOM en grandes lettres
fuite éperdue
des pas frappant l'ardoise de l'escalier.
364
Ne cherchez pas
ne dormez pas
soyez la vigie éternelle.
D'un pincement au cœur
si la vie fuit
soyez le gisant de vos nuits.
Les créateurs sont durs
les solitaires sont vides.
Qu'il est bigarré de vivre.
365
Ces mains d'envie tenaces
poursuivent la question
sans que réponse vienne.
La fleur qui ose
clame son existence
à contresens du chemin proposé.
Purement fictive
la garde n'est pas relevée
sans l'appel du petit matin.
366
L'Art se chauffe des éclats de voix
en retombée des belles phrases
la nuit promise est susurrée à l'oreille.
A l'aube nouvelle
nouveau départ
entre doute et certitude.
A cheval sur le parallèle
le franchissement du gué
se fera malgré nous.
367
Cette poupée contre le mur apparue d'un clin d'œil mâche la déraison à dents crûes. Reviens le banal en sourdine på jakkens revers papilles sèches mains dans les poches. Marchons relevons les clôtures sur la neige soyons ivre du vin à venir. 368