Fortæl mig, at det poetiske ord det er ligesom havet drømmespil og skraber af ord når hun kradser kysten. Og hvis det er nat må troen vakle og en kold vind rører i skummet hylene fra sømænd i nød høres i åerne brændende kapeller af de afdøde. Sjældent og stædigt nærvær af denne nødvendighed af digtet daglig åbenbaring gå ikke glip af aftalen magisk gennembrud af glødeord i det skarpe bøvsende ildsted. jeg elsker dig mit liv ydmyge eksistenser pyntet op dagens kniplinger at mirlitons fortærer som glasperler i det blinkende morgenlys. Sørg ikke han er en mishandlet dukke fra barndommen forladt på fortovet at den forbipasserende samler op stumper af ecru ømhed forvandler den, der ser på det. Efterårets trommer samlede hvisken og klappe på universets trin stjernesynet kredsens officerer hellig det venskab afslører i ekkoer. Kom mod træet og ved det på forhånd end bunken af vredne flutialer ved den meningsløse klage bygger indretningen af vores dværgesammenkomst. 532
